74 / 138
paavises det, at vi her har en Del af det Materiale for os, hvorpaa
Ole Rømer
støt
tede sin store Opdagelse vedrørende „Lysets Tøven“.
Under Rømers Ægide som Direktør for Observatoriet beregnedes Almanakkerne for
1685 af
Hans Rask,
der 1683 var blevet cand. theol. og Aargangene 1686—97 af
Ca-
sten Bagge
(Baccalaureus 1676). Almanakkerne for 1698—1700 er anonyme.
De unge Mænd, som nævnte
Rask, Bagge
og deres Arvtagere som Medhjælpere ved
Observatoriet i det attende Aarhundrede, var ikke som i Nutiden specifike Astrono
mer, men stod alle mere eller mindre i Polyhistoriens Tegn. I Reglen betragtedes denne
Stilling, der kun var slet lønnet, som et Gennemgangsled, og de unge Mænd gik i Al
mindelighed over i helt andre Embeder47), som f. Ex.
Johan Amundin
(Student 1749,
cand. theol. 1751), der 1758 blev Skibspræst,
Niels Gundestrup
(Student 1736, cand.
theol. 1745), der 1754 blev Sognepræst og
Niels Krog,
der 1726 endte som Konrektor
i Aalborg.
I
n s t r u m e n t e r n e
p a a
R
u n d e t a a r n
.
L. T.
S
c h i w e
— J . R
a s c h
.
Efter
Rømers
Død blev
hans Amanuensis
Laurids Thomsen Schiwe,
Beregner af Almanakkerne for 1701
—02, Professor i Astronomi og Direktør for Observatoriet. Han fik dog ikke lang Tid
at virke i, eftersom han allerede døde Aaret efter, kun 34 Aar gammel. Som Student paa
Borchs Kollegium forfattede og forsvarede han fem Disputatser, en Skik, som stammer
fra ca. 1560, da det bestemtes, at Studenterne jævnlig skulde holde Deklamationer og
Disputationer „efter Oldtidens Sædvane, som satte den højeste Pris paa, at Ungdom
men lærte at tale smukt“48).
Under 13. December 1710 besluttede Consistorium at afkøbe
Rømers
Enke „min
gode Mands Estats-Raad Rømers Astronomiske instrumenter, saavel de som findes paa
det Runde Taarn, saa og de som ere paa observatorio ude paa Landet, og udi det
observatorio her udi hans Residents, efter den fortegnelse og specification som af Pro
fessor Lars Thomsen Schive derpaa er giort og paa Consistorio fremviist ...“4i)) for ialt
1700 Rixdaler, hvoraf 1114 blev erlagt med det samme, medens Resten skulde betales,
efterhaanden som der blev Penge disponible. Taxationssummen androg forøvrigt kun 1647
Rixdaler, men blev rundet af til 1700 „i Betragtning af at hun ingen Renter nyder af
en Del af Pengene ...“.
I Universitetets Arkiv (Nr. 212) findes omskrevne Fortegnelse, der er affattet paa
Latin for Instrumenternes Vedkommende. Ved hvert af disse er Vurderingssummen
47) N.N., II, 283.
48) H.R., I, 368.
49) Købekontrakten, Universitetsarkivet Nr. 212.
7 1