Rundetaarn_1637-1937

69 / 138

under Straf at benytte den ny Kalender i alle fremtidige Dokumenter. Med Hensyn
til Paaskeberegningen var der i Begyndelsen lidt Slinger i Valsen (se f. Ex. Johan
Heitman: „Eenfoldige Betænkninger over den Julianske og Gregorianske Kalender
Kbh. 1741), indtil Christian VI under 18. Januar 1743 befalede, at den gregorianske
Kalender for Fremtiden ogsaa skulde følges paa dette Punkt. Forordningen herom
har Horrebow afskrevet paa det sidste Blad af Universitetsbibliotekets Exemplar af hans
Opera math. IL
Alle disse lange og kedsommelige Forhandlinger gav Anledning og tildels Stof til en
højst interessant Brevvexling mellem Rømer og den store tyske Filosof og Matematiker
Leibnitz, som allerede 1672 havde gjort hinandens Bekendtskab i Paris. I disse Breve,
som i et Antal af 17 nu findes paa det kongelige Bibliotek, giver Rømer udførlig Be­
skrivelse af sine Instrumenter, Studier og øvrige Beskæftigelser, ligesom man ogsaa
der finder antydet flere af hans Idéer, hvorfor de er en for Rømers Liv betydningsfuld
Kilde. De er ogsaa interessante derved, at de giver os Leibnitz’ Dom om Rømer, en
Dom, der er overordentlig smigrende for vor Landsmand, og som ogsaa gav et synligt Re­
sultat, idet Rømer paa Leibnitz3Foranstaltning Aar 1702 blev Medlem af Berliner­
akademiet.
Den 17. Marts 1694 modtog Rømer Ordre til at indtræde i Højesteret med
Rang som Justitsraad og virke der som Dommer, dog kun „forsaavidt hans andre of-
ficia ham derudi ei hindrede“ — og det gjorde de tit. Da Københavns Politimester
Klaus Rasch døde, modtog Rømer den 24. Januar 1705 Kaldelsen som Politimester og
1. Borgmester, uden dog at give Slip hverken paa sin Professorstilling eller Virksom­
heden paa Observatoriet, som han stadig omfattede med stor Interesse, understøttet af
sine Medhjælpere Jørgen Rasch og Laurids Schiwe. Men i det store og hele var han fra
nu af tabt for Videnskaben, thi først og fremmest skulde jo Politi- og Borgmesterforret­
ningerne udføres, og det blev de ogsaa, som man kan læse sig til i hans talrige Indberet­
ninger til Kongen om alt muligt, ofte rene Ubetydeligheder. Det er derfor ikke helt
uden Grund, naar den altid oppositionslystne Historiker N. D. Riegels (1755—1802)
for Rømers Vedkommende hævder, at „det var bedre aarligen at opdrage 30 Mathema-
tikere end at dømme i 3000 Sager om Feieskarn og Skjældsord“. I Rømers Politi- og
Borgmesterindberetninger nævnes Rundetaarn kun een Gang, nemlig i den, der om­
handler Tidsrummet 4. Oktober—15. November 1705, hvor der bemærkes „... Er taget
af det Runde Taarn Vaterpas paa Frederiksberg Slot og Slotstaarnet i Kjøbenhavn, som
udi følgende Afrids er forfattet og for Øjne stillet“37).
For at opnaa de bedst mulige Resultater med de af ham opfundne Instrumenter ind-
37) O.N., V, 803.
6 6