tidig kun bliver et kalendarisk Begreb35). „Syndfloden“ genopstaar dog i Almanak
kerne for 1715 og 1716, beregnede af
Christen Agerholm,
der som Baccalaureus obser
verede paa Rundetaarn.
Som den praktiske Mand
Rømer
var, gjorde han alt for at faa den gamle, julianske
Kalender erstattet med den mere korrekte gregorianske. Da han derfor i Begyndelsen
af 1696 overrakte
Christian V
Aarets Almanak, benyttede han Lejligheden til at fore
stille Kongen det uhensigtsmæssige i at holde fast ved den gamle Stil, foreløbigt dog uden
Resultat, da det ortodoxe lutherske Parti, hvem alt, hvad der kom fra Rom, af in
derste Hjerte var forhadt, forpurrede ethvert Forsøg paa Nyordning. Da
Rømer
næste
Aar bragte Almanakken til Kongen, og Kalenderreformen atter kom paa Tale, endte
det med, at Kongen overdrog Rømer, gennem
Luxdorf,
den danske Minister i Stock
holm, at sondere Stemningen i Sverige. I et Brev af 10. Januar 1696 til „Monfrére
Luxdorf“ anfører
Rømer
de Grunde, der efter hans Mening talte for at gaa over
til ny Stil. Var man imidlertid bigot og overtroisk i Danmark, saa var man det ogsaa
og i endnu højere Grad i Sverige, saa at
Luxdorf
foreløbig ikke kunde give
Rømer
andet Raad end at foreslaa ham at sætte sig i Forbindelse med Astronomikollegaen
Andreas Spole
i Upsala og faa denne sat i Aktivitet til Sagens Fremme.
Medens
Luxdorf
selv skrev til
Christian V,
og denne paa Grund af den „bekjendte
desordre i Commerciernes Gang“ ved Reskript af 10. Marts 1696 befalede
Rømer
at
forhandle med
Spole
og andre Astronomer, fik denne en lige saa uventet som kærkom
men Assistance af Jenaprofessoren
Erhard Weigel,
der interesserede sig levende for ,
Indførelse af den ny Stil overalt, og som efter Evne havde virket for Sagen ved de
smaa tyske Hoffer. Med Anbefalingsbrev fra Hertug
Johan Georg
af Sachsen-Weimar
indtraf han i Juni Maaned 1696 i København, og blev af
Christian V
sendt til Sverige
for at drive Sagen igennem der. Alle hans Anstrengelser blev imidlertid frugtesløse, og
herhjemme saa det en Overgang ikke bedre ud for Planens Gennemførelse.
Det teologiske Fakultet, der havde faaet Sagen til Erklæring, mente saaledes, at der
let vilde opstaa Tro paa Pavens Ufejlbarlighed, hvis Forslaget antoges, hvorfor Sagen
burde opsættes til en anden Tid! !3C). Senere gav Fakultetet dog efter, og da
Christian V
var død, og
Rømer
endnu engang havde afgivet en Betænkning, satte den nye Konge
Fre
derik IV
sit Navn under Forordningen af 28. November 1699, hvorved den gregorianske
Kalender under Navn af den forbedrede Kalender indførtes i Danmark. For Aaret
1700 udsendtes dog
to
autoriserede Udgaver af Almanakken, den ene efter den julianske,
den anden efter den gregorianske Kalender. I den sidste har Februar kun 18 Dage, og
med den fulgte den kongelige Anordning angaaende Forandringen og Befaling til,
35) N.N., II, 281—82.
36) Reskript af 8/2 1698.
R und etaarn
65




