Previous Page  66 / 138 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 138 Next Page
Page Background

1 Stor Sort trætafle at skrifve paa med Kride

1 Rød Bench, 1 trap med 3 trin

2 træ skifver beklæd med afdeelit papir

1 graa stoch med 4re arme

Kiøbenhafn d. 13. febr. 1686

Copie Her af til Hr. Assessor Olluf Rømmer Leverit d. 20. September 1690

Endog eendeel af ofvenskrefne Instrumenter tilkom Velbyrdige Mag. Jørgen Ejler-

sen, Saa Hafver Hand dog, eftter at Jeg Hannem dette har forrevist, bevilgit samme

Ved tornit at forblifve.

Matthis Sørensen.

Førstepladsen i denne Fortegnelse, der er stillet til Raadighed af København-Hi-

storikeren C. C. Christensen, indtages, som man ser, af den store Himmelglobus, der be­

skrives i Tyge Brahes „Astronomia Instauratæ Mechanica“ Fol. G (aftrykt i „Opera

Omnia“ V, Pag. 103). Pag. 157 i Gassendis Bog „Tychonis Brahei, Nic. Copernici,

G. Puerbachii et J. Regiomontani vita“, Paris 1654, fortælles, at Globen skal have

kostet Tyge 5000 Daler, hvilken Sum i Datidens Købeværdi nu er over 100000 Kroner

(Festskrift til Kr. Erslev 1927, Pag. 308). Den er vistnok forfærdiget af

Christof

1

Schiszler,

en Landmaaler, Astronom og Gørtler i Augsburg.

Ole Rømer

angiver i „Ad-

versaria“, Pag. 136, Globens Diameter til 57 „rhinlandske Tommer“, d. v. s. 1,49

Meter.

„1 gamel Malet Globus Brust feldig“ er formodentlig identisk med

Lomborgs

Pag. 54 nævnte og den i

Schiwes

Fortegnelse (se Pag. 73) omtalte Gipsglobe. Nr. 3 og 4

paa Listen er de ligeledes Pag. 54 nærmere omtalte Instrumenter. Nr. 5 er den Pag. 57

beskrevne og af Lomborgs Dattersøn Aar 1655 konstruerede Oktant. Med Hensyn

til det sjette Instrument er Meningen med Beskrivelsen, at Sextanten er beklædt med en

Bue af Kobber udført i eet Stykke. Nr. 12 „1 Dobbelt Qvadrant“ er et Halvkreds-

Diopter og Nr. 14 „1 Rund Messing Skive“ er et Helkreds-Diopter. „1 Liden Mes­

sing Instrument“ (Nr. 18) er et Horometer, d. v. s. „Stjerne- eller Natur“.

Det fremgaar jo tydeligt af Klokkerens Fortegnelse, at det med

det

Instrumentarium

var fuldstændig haabløst at foretage ordentlige astronomiske Observationer. Foreløbig

maatte

Rømer

imidlertid, paa Grund af sine mange andre Forretninger, opsætte

Bestræbelserne for Tilvejebringelse af nye og bedre Instrumenter og Observationslo­

kaler paa Taarnet. Efter en Udenlandsrejse i Aarene 1687—88 til England, Frankrig og

63