Rundetaarn_1637-1937

67 / 138

Belgien, hvor han fornyede gamle Bekendtskaber og indsamlede en rig Høst af Erfaringer
til Brug for de Institutioner, som han i den følgende Tid skulde grundlægge, navnlig
hvad Politivæsenet angaar, begyndte han 1690 at anstille Observationer paa Taar-
net. Samme Aar indrettede han i sit Hjem i Kannikestræde et Husobservatorium, hvor
han opstillede sin „Machina Domestica“, der er det første komplette Passage-In­
strument, der nogensinde er konstrueret. Instrumentet er en Forstudie til, men ikke
det samme som Rømers endnu mere berømte Meridiankreds. Aar 1712 blev Passage-
Instrumentet (se Pag. 78) flyttet til Observatoriet paa Rundetaarn, og her anstillede
Peder Nielsen Horrebow med dette flere tusinde Observationer, der var nedskrevne
i 14 Volumer, som den 21. Oktober 1728 sammen med Instrumentet blev tilin-
tetgjort ved den store Brand82). Foruden at indrette nævnte Privatobservatorium ledede
Rømer Ombygning af Observatoriet paa Rundetaarn, paa hvis Platform der opførtes en
Bygning, 8 Fod høj og med en Diameter paa 21 Fod. Desuden sørgede han for en,
som vi jo alt har set, haardt tiltrængt Fornyelse af Instrumentbestanden. Han opstil­
lede saaledes i forbedret Form det af Jesuitpateren Christoph Scheiner først konstruerede
og til Solobservationer benyttede Ækvatorealinstrument88) , som i sin oprindelige primi­
tive Form er afbildet i dennes saa berømte Bog „Rosa Ursina“, Pag. 349. For at be­
stemme den Indvirkning, en Meridiankikkerts Opstillingsfejl (Azimutfejl, Hældning og
Kollimationsfejl) har paa Observationerne af Himmellegemers Meridianpassager, ud­
arbejdede Rømer Metoder til Bestemmelsen heraf. Et af Hjælpemidlerne, han benyttede
til dette Formaal, var et Apparat, som han gav Navnet „Perpendiculum Corresponden-
tium“ — de korresponderende Højders Pendul — og som Peder Nielsen Horrebow har
givet en indgaaende Beskrivelse af i det niende Kapitel i ,,Basis Astronomiæ“.
Baade den for Meridianobservationernes Teori fundamentale Formel til Bestemmelse
af de Korrektioner, der skal anbringes paa Meridianobservationer i Rektascension paa
Grund af fornævnte Opstillingsfejl, og den under Navnet Horrebow—Talcott-Metoden
kendte Fremgangsmaade til Polhøjdens Bestemmelse stammer fra Rømer 34). Som Pro­
fessor i Astronomi faldt det i hans Fod at sørge for den aarlige Tidsregning. I sit Til-
trædelsesaar (1681) blev han derfor ,,deputered til at forfærdige Calendaria“. Med
Rundetaarns Tilsynekomst paa Almanakkernes Titelblad mærker man Rømers stærke
Haand. Alle astrologiske Tegn bandlyses, og da det i Henhold til den kongelige Anord­
ning af 18. August 1685 var forbudt andre at udgive prognostiske Tillæg, var disses
Dage talte. Alle fantastiske kronologiske „Data“, undtagen „Verdens Skabelse“, for­
svinder. Ugedagenes Navne indføres i Almanakkerne, saa at Aarets Søndagsbogstav frem-
32) 55; N.A.T., XIV, 52.
33) A.B., 61.
34) N.A.T., XVII, 17—26.
64