71 / 138
betegner Objektivet med tilhørende Hængelampe, som skal gøre Tjeneste under natlige
Iagttagelser.
Traadene
indenfor dette Rør er fordelte i Overensstemmelse med Angivelserne paa
Figur II (her ses een vandret og een lodret Midtertraad, desuden er der fire andre lod
rette Traade, hvoraf de to yderste paa hver Side er Dobbelttraade. Den vandrette Mid
tertraad flankeres af to andre Traade, een ovenover og een nedenunder).
Aksen
ag, ligesom ogsaa alle Egerne [d. v. s. hele Instrumentets Kærne og Stivere]
og tillige det mindre Hjul bestaar af Jernblik, for at de ikke ved for stor Vægt skal skade
Maskinen.
Stellets Støttepiller
k m er af Grantræ med et Jernbeslag, hvori Aksens Ender er
indføjet. Til samme Jernbeslag er der ved fire Skruer fastgjort kvadratiske smaa Mes
singstykker, der er afpasset efter Aksen, at den, saa ofte dette bliver nødvendigt, kan
drejes nogle Minutter.
Lige overfor Sydsiden
er der et større Mikroskop P, som bæres af en Jernarm, der
er fastgjort til Væggen. Det er dog bevægeligt, saaledes at det efter Ønske kan drejes
frem og tilbage. Som Figur I II viser, har det indeni foran Okularet elleve Traade
med to Minutters Afstand mellem hinanden.
Ligeoverfor Østsiden
findes to mindre Mikroskoper q og r, som er ubevægeligt
fastgjort til Stellets (ene) Støttepille K. Begge to er af samme Størrelse og Form,
og man ser i dem elleve Traade med eet Minuts Mellemrum mellem hinanden, saa
ledes som Figur IV viser det.
I stor Afstand fra Observatoriet findes, i sydlig Retning ude paa en Slette,
en Pæl,
som er rammet ned i Jorden og forsynet med et Kors. Den har den Form, som Figur V
angiver, og anvendes paa en Maade, som snart skal forklares nærmere“.
Paa Tusculanum foretog
Rømer
i Tidsrummet 1704—10 en Række Observationer,
der fyldte tre Foliobind, som tilligemed de Pag. 64 omtalte 14 Bind gik til Grunde ved
Branden 1728 med Undtagelse af en „lille men herlig Levning“, nemlig det saakaldte
„Triduum Tusculanum
“3!)) — Meridianobservationer af Solen og 97 Fixstjerner, anstil-
let mellem Kl. 4 Eftermiddag den 20. Oktober og Kl. 6 Eftermiddag den 23. Oktober
1706. Skønt der i
Rømers
Tid existerede hele fem Exemplarer af dette Arbejde, er der dog
kun reddet det ene, som han paa sit Dødsleje overgav den senere Biskop
Chr. Worm.
Alle disse Observationer foretog han i et bestemt Øjemed, nemlig som Grundlag
for sit Forsøg paa en Paavisning af Fixstjerneparallaxe, en Paavisning, der i Virkelig
heden først Aar 1839 lykkedes for
Bessel.
Ligeledes har han haft en Anelse om det
under Navn af
Nutation
bekendte Fænomen, men hans Instrumenter var ikke fine nok til
at afgøre noget positivt herom. Han var ligeledes inde paa den af
Bradley
Aar 1728 op
39) P.H., 157—198.
68