72 / 138
dagede
Aberration*0)
, idet han allerede 1677 havde hævdet, at der
maatte
være en saa-
dan, fordi Lysets Hastighed ikke er uendelig. I et Brev til
Huygens
af 30. December 1677
foreslog han endog en Metode til at bestemme Størrelsen41), efter i et Brev af 1. No
vember s. A. at have gjort opmærksom paa, at Jordens Skygge ikke kan bruges dertil, da
Maanens Afstand er for lille42).
Opholdene paa Tusculanum hører til de lykkeligste Timer i hans Liv, hvorfor han
ogsaa, saa tit det var ham muligt, tog derud, og som en anden Tyge Brahe modtog han
her Besøg af fremmede Lærde, som de italienske Munke, der med Grev
Velo
kom hertil
1708; ja selv Kongen,
Frederik IV,
fandt derud engang, nemlig den 6. Marts s. A.
Under sit Pariserophold konstruerede
Rømer,
som nævnt Pag. 58, bl. a.
„Jovilabiet“,
der viste Jupitermaanernes Bevægelser omkring Planeten, og hvoraf en Kopi i sin Tid
fandtes paa Rundetaarn. Fra samme Tid stammer hans Planetmaskiner, af hvilke han
lod en udføre af den franske Kunstner T
huret.
Den fremviste han Aar 1680 tillige med
en anden, der viste Maanens Bevægelse om Jorden, for det franske Akademi. Af den
første blev der forfærdiget forskellige Exemplarer, eet til det danske Kunstkammer og
andre til Kongen af Frankrig, Kejseren af Kina og Kongen af Siam43).
Indrettet efter
Fyges System
og med en Gengivelse af den nordlige Stjernehimmel
efter
Bayers
Himmelkort som Baggrund, opsatte
Rømer
1697 en Planetmaskine i en af
Rundetaarns øverste Hvælvinger. Den blev dog senere paa Admiral
Christian Thome-
sen Sehesteds
Bekostning indrettet af
P. N. Horrebow
til at gaa baade efter det
Tychoniske
og
Kopernikanske
System44). Efter Branden 1728 blev den atter istandsat, denne Gang
paa Overceremonimester
Vincenz de Lerches
Bekostning og kom udelukkende til at gaa
efter
Kopernikus’
System45). Den fik nu som Baggrund Stjernehimmelen efter
Flamsteeds
Kort. Aar 1928 blev Planetmaskinen paany repareret (af Taarnurfabrikant
Bertram
Larsen)
og forsynet med Urværk. Maskinen viser de sex inderste Planeters Gang om
kring Solen efter det
Kopernikanske
System og har, ligesom den første i Taarnet, Stjer
nehimmelen efter
Bayers
Kort som Baggrund (malet af Konservator
Rønne).
„I det Hjørne under Haandtaget, hvormed man drejer Maskinen og som ligger
længst borte“, læstes ifølge
Horrebow
40) paa den første, og som ovenfor sagt efter det
tychoniske System indrettede, Planetmaskine, følgende Inskription:
40 ^
O.R., 177.
« ) C.H., VIII, 53.
« ) C.H., VIII, 38,
4 3 )
G.U., 27.
44^
G.U., 27.
45 ^
G.U., 36.
4G j
PH ., 133.
69