63 / 138
samme Secund Pendules Længde — fra øverste Punkt af hvilken Traaden hænger
til det Middelste af Kuglen at regne — deles i 10000 lige Dele er Landmaalings Alens
Længde deraf 6347 Dele og den ny indrettede Alens Længde 6300 Dele, hvis Halvpart
er en dansk ny Fod, over hvilken, dersom gjøres en Kubus, er
1/ z2
Deel af samme
Kubus en dansk ny Potte.
Ja endog dansk Alens Længde findes uden Henseende til denne Secund Pendule
at vide; thi dersom Landmaalings Alen er saa lang som en Pendule af 4516 Vibra
tioner i een Time og den ny Alen saa lang som en Pendule af 4532 Vibrationer i een
Time.
Omsider til evig Ihukommelse hos Efterkommerne findes samme danske Alens
Længde og Mensur hos Stjernerne paa Himlen, nemlig af Orions høire og venstre Skul
der, som noget under sig haver i en ret Linie tre klare og moxen af Alle bekjendte Stjer
ner ved Navn Tre Konger. Thi Landmaalingens Alen er saa lang som en Pendule, der
fra Orions venstre til høire Skulders Application (?) og Anrøring paa Meridianen gjør
2248 Vibrationer og ny indrettet Alen er af den Længde som en Pendule mellem samme
trende Stjerners Tilkomst paa Meridianen kaster 2256 Vibrationer“ o. s. v.
Foruden disse to store Hovedreformer, Matriklen og det nye Maal og Vægt gav
Rømer,
der fra 1694 tillige var Assessor i Højesteret, saa at sige aarligt Stødet til gavn
lige Foranstaltninger. Aar 1693 indgav han saaledes et vidtløftigt Forslag til Forbedring
af Møntvæsenet ved Afskaffelse af al den daarlige Smaamønt, hvoraf Landet var
oversvømmet, thi den gode Mønt gik ud af Landet og kom ikke igen. Ogsaa Opmaa-
lingen af Landevejene skylder vi ham, idet han ved sin Tjener
Niels Paulin
lod sætte
Milepæle rundt omkring i Danmark. Som Forberedelse til disses Anbringelse blev der,
rimeligvis af samme Paulin, forfærdiget et Kort over Danmark med Mileangivelse.
Originalkortet, der beror i det kongelige Bibliotek, bærer følgende Text: „Alle store
Veyes Maaling oc Afdeeling udi Selland Jylland oc Fyen Slesvig Holsten og Stor-
marn 1697“. (Fotografi efter Originalen i Rundetaarns astronomisk-historiske Sam
ling).
De københavnske Forhold havde
Rømers
specielle Interesse; han foranledigede
saaledes 1692, at de øde Grunde langs Nørrevold blev bebyggede, og som Medlem af
Havnedirektionen begyndte han samme Aar at haandhæve de gældende Bestemmelser
saa kraftigt, at Københavns Kommandant fik Befaling til at gøre Indsigelse mod hans
Strenghed.
Af Forelæsningskatalogerne ser vi, at han i sin Egenskab af Professor i Astronomi
holdt Forelæsninger beregnede paa unge Mænd, som var begavede for hans egen
Videnskab, dels over den teoretiske Astronomi, dels over de rudolfinske Tavler.
Den Lejlighed, han ved Universitetsexaminerne havde til at lære de yngre stude
60