58 / 138
Selve Globen, der havde en Diameter paa 2 Fod, var af Gips og bemalet med blaa
Farve og viste Himmelens Stjernebilleder, der var nøjagtig malede og hist og her be
satte med Guld14). Disse tre Instrumenter kom senere til at danne Stammen i Instru
mentbestanden paa Rundetaarn. Det er rimeligvis to af disse Apparater, der er beskrevet
af
Ogier
i: Det store Bilager i Kjøbenhavn 1634 (Kbh. 1914, Pag. 111) saaledes: „1ste
November 1634 ... Vi saa ogsaa en Sextant, et meget kunstfærdigt Instrument, som Lon-
gomontanus efter eget Udsagn havde opfundet; ved denne kunne Stjernernes Bevægel
ser, deres Op- og Nedgang bestemmes og meget nemt nøjagtig iagttages. Vi saa frem
deles et andet selvbevægeligt Instrument eller Horologium, en snild Opfindelse,
der viser alt det, som sker paa H im len
“
Som det fremgaar af Pag. 55 i hans af 56 upaginerede Sider bestaaende
„Introduc-
tio in theatrum astronomicum“
Kbh. 1639, som forøvrigt indeholder en Slags Udkast
til Indretningen af Observatoriet paa Rundetaarn, Instrumenter og Plan til Anstillelse af
Observationer, havde Lomborg vistnok dengang kun teoretisk Kendskab til astronomiske
Kikkerter. I Oversættelse lyder bemeldte Stykke: „Det Instrument, som man kalder
Teleskop eller efter Formen det optiske Rør, er første Gang i vor Tid som mange andre
Ting opfundet af geniale Belgiere; derefter blev det forbedret af Italieneren Galilæi paa
fremragende Maade, saa at man kunde se mangfoldige Gange flere visuelle Objekter,
og nu i vor Tid er det endelig blevet fremstillet i Neapel i Italien og bragt til Paris (som
Dn. Morinus skriver til mig) i saadan en Størrelse, at Mars viser sig som en Maane,
og selve Maanen viser sig set fra Jorden som en uhyre stor Flade. Fra Dag til Dag ventes
der Resultater fra dette optiske Instrument, som langt vil overgaa Galilæis Stjerne
kikkert. Dette optiske Apparat eller et andet lignende, skønt det aabenbarer mange
Ting paa Himlen, var tidligere fuldstændig ukendt for vor Herre Tyge og Forgængerne
i Astronomien: men det har (efter mit Skøn) ikke haft saa meget at betyde med Hen
syn til Astronomiens Fremskridt. Thi Astronomien undersøger ikke saa meget selve Him
mellegemerne og disses tilfældige Egenskaber som selve deres Bevægelse og bestemte
Perioder og overlader Stjernernes Ejendommeligheder til Fysiken, som behandler dem
mere indgaaende optisk. Imidlertid, hvis Kikkerten skulde vise sin Kraft med Hen
syn til Bevægelserne, vil det hovedsagelig ske med Hensyn til Maaneformørkelser og
Stjernebedækninger ved Maane eller Planeter, eller Planeter indbyrdes; dertil maa dog
bemærkes, at Kikkerten altid vil vise større Distance paa samme Tid mellem to Fæno
mener end den visuelle Iagttagelse, da den nøjagtig adskiller Straalerne fra to Stjerner,
der er beliggende tæt op ad hinanden, hvilke ellers den visuelle Iagttagelse ligesom for
binder ...“
P.H., 19—20; N.A.T., XVI, 121—22.
55