56 / 138
Almanakkerne for 1611—12, 1620 og 1625 har 3970, og de for Aarene 1639—46 gæl
dende fastslaar, at 3966 Aar før bemeldte Tidspunkt er den rette Angivelse af Tiden for
denne betydningsfulde Begivenhed. Fra Aar 1648 bliver det af
Lomborg
(Longomonta-
nus) angivne Tal 3967 eneherskende i vore Almanakker og holder sig lige indtil Aargan-
gen 1911, hvor det findes for sidste Gang. Hans anden Efterfølger paa den astrono
miske Lærestol
Villum Lange
(1650—1682) har dog i sit Skrift ,,De Annis Christi
libri duo ...“ Tallet 4042 og kender ovenikøbet baade Dag og Dato, nemlig Mandag
den 30. April! ! Da han ydermere fandt ud af, at Korsfæstelsen havde fundet Sted paa
en
Torsdag,
kom han i Klammeri med Consistorium.
Kort efter
Heldvads
Død befalede
Christian IV
under 14. April 1636 Universitetet
aarlig at udgive en Almanak ved en matematikkyndig Mand, men „uden Spaadom om
enten gemeine eller particular Stænders, Personers, Krigs, Freds eller deslige Til
fælde“ (Rørdam i Danske Magazin (5) Bd. 1, Pag. 351). Grunden til den i Skrivelsen
ikke nærmere motiverede Modvilje mod Almanakspaadomme har sin Forhistorie:
Heldvad,
der var en af sin Tids mest fremragende Repræsentanter for Astrologien her
hjemme, fortæller selv (i sin Autobiografi, som
Langebek
har udgivet i Videnskabernes
Selskabs historiske Almanak for 1775 og 1776), at han den 25. December 1631
overrakte
Christian IV
Almanakken for 1632, og at Kongen da spurgte ham,
hvad Bogstaverne g.b.f.r.i.a. udfor den 5. November skulde betyde. Svaret lød: „Gud
bevare Frants Rantzau i Aar“. Da nu denne, Kongens vordende Svigersøn, vistnok i
en fuldgod Rus, druknede i Slotsgraven netop om Aftenen den 5. November 1632, for
bød
Christian IV
efter denne Katastrofe sin Kalendariograf at give slige Forudsigelser i
sine Almanakker, og gentog det altsaa overfor Universitetet i fornævnte Skrivelse.
I
o n g o m o n t a n u s .
Først Aar 1621 fik Astronomien en Plads i Solen ved Københavns
j
Universitet, idet
Tyge Brahes
kæreste Elev
Christen Sørensen Lomborg
(Longo-
montanus) blev Universitetets første Professor i Astronomi. Han var allerede fra Aar
1605 extraordinær Professor i Matematik, valgt efter Forslag af Universitetets Rector
til Consistorium af 27. April s. A.°). Ordinær Professor i Matematik blev han to Aar
senere. Som saadan er han vistnok Beregner af Almanakken for Aar 1610, der er anonym,
men mærket C. S. L. Som Astronomiprofessor udgav
Lomborg
Aar 1622 i Amsterdam
sit Hovedværk
„Astronomia Danica“,
der paany udkom 1640 og 1663. Da dette
Værk gav den første fuldstændige astronomiske Lærebygning, som var grundet paa gode
Observationer, blev det modtaget med almindeligt Bifald. Det var i Virkeligheden i lang
Tid et klassisk astronomisk Værk, og det saa meget mere, som Tabellerne over Pla
6) H.R., III, 146.
53