57 / 138
neterne i Begyndelsen stemte særdeles godt overens med Himlen7).
Lomborg
afveg fra
sin Lærer deri, at han antog Jordens daglige Omdrejning om sin Akse; ellers holdt
han paa det
Tychoniske Systems).
Hvad
Lomborg
som Astronomiprofessor særlig skulde tage sig af, kan vi læse os til i
„Ordinatio Lectionum 1621“,
hvor der staar: Astronomus skal hvert Aar
explicere
alle coelestium motus primos et secundos, Eclipsium
°)
calculationes,
og hveranden-
gang
Calendariorum compositiones
og
Computum10) ,
hverandengang
Cosmographiam
.—
Noget Observatorium havde han imidlertid ikke til sin Raadighed, hvorfor han bad
Universitetet om Hjælp til at faa et saadant. I Acta consistorii 1630 berettes, at i Juni 1630
„begjerede Mester Christen Longbjerg (Longomontanus) at hannem maatte blive no
get bevilliget til at lade bygge en Speculam til sin astronomiske Brug udi sin tilkom
mende Residents ; hvortil der blev svaret, at saadant skulde blive hannem bevilliget, naar
alle Professores kom tilhobe; dersom han og kunde forfærdige det samme med 10 Daler,
da skulde Universitetet vel give hannem dem, foruden Materiale, som Rev. Dn. Cun-
radus (d. v. s. Dr.
Kort Aslaksen,
en af
Tyge Brahes
Elever paa Hven 1590—95
og fra 1607 Professor i Teologi) sagde sig at have dertil“.
Foruden sin Professorgage havde
Lomborg
Indkomster af et Kanonikat og Vikariat
ved Lunds Domkapitel11) ; han var iøvrigt en meget skrivende Herre, der efterlod sig
ikke mindre end 33 selvstændige Skrifter, hvoraf de 12 drejede sig om Cirklens Kvadratur,
et Problem, som han mente at have løst. Det vides ikke om han fik sin
„spécula“
til de In
strumenter han havde samlet nemlig: en stor Sextant af Træ med en Radius paa 6
Fod. Dens Messinglimbus var inddelt ved Transversalpunkter efter Tyge Brahes Me
tode i enkelte Minutter. Han havde ladet den lave Aar 160712). Den er afbildet i hans
„Astronomia Danica“ I, 120. Omtrent paa samme Tid fik han en, af Tyge Brahes Me
kaniker
Hans Steenvinkel
Aar 1596 forfærdiget, i Messing støbt Azimutalkvadrant med
en Radius paa 8 Tommer, hvis Rand ligeledes var inddelt ved Hjælp af Transversal
punkter og angav de enkelte Minutter13). Aar 1715 lod
Peder Nielsen Horrebow
den
lave om og forsyne med Kikkert og Blylod med Traad til Brug ved Observationer af
Højder. Desuden var
Lomborg
Ejer af en i København Aar 1584 lavet Globus med
Horisont og Fodstykke af Staal og ophængt i en Meridian, der ligeledes var af Staal.
7) N.N., II, 268.
8) H.R., III, 368—69.
9) Formørkelser.
10) Beregning.
1X) R.W., 214.
12) P.H., 18; N.A.T., XVI, 120.
13) P.H., 19; N.A.T., XVI, 121.
54