55 / 138
Almanakken udkom vides ikke. Derimod har vi to andre Almanakker (for Aarene
1582 og 1585), som han ogsaa har beregnet. Baade
Jørgen Dybvad
og hans Efterfølger
som Professor i Matematik
Thomas Fincke
skal have udgivet Almanakker’), som imid
lertid heller ikke kendes mere. Hvorledes det derpaa i den nærmest følgende Tid gik med
Almanakprivilegiet er uklart. I Tidsrummet 1591—1635 udgav
Niels Hansen Heldvad,
der i mange Aar var kongelig Kalendariograf, Almanakker. Forøvrigt var der paa den
Tid ogsaa andre Beregnere af danske Almanakker.
Betragter vi nu de opbevarede Almanakker fra før Rømers Tid, saa er der, foruden
de allerede omtalte Ejendommeligheder, specielle, der næsten er fælles for dem alle. De
indeholder nemlig som Regel visse kronologiske Data, af hvilke nogle er af uomtvistelig
historisk Sandfærdighed, medens andre synes en Nutidslæser rent fantastiske. Enkelte af
disse Almanakker mener saaledes at kunne fastslaa Tidspunkterne for „Lovgivningen
paa Sinai Bjærg“ og for Afholdelsen af „Jødernes første Paaskefest“ foruden at
Tiden vedrørende „det babyloniske Fangenskab“ er anført. Mange Aargange behandler
paa samme Vis „Syndfloden“ og næsten alle „Verdens Skabelse“. Med Hensyn til Synd
floden er der ret store Uoverensstemmelser, idet Almanakkerne for 1611—12, 1620 og
1625 har 2313 Aar før vor Tidsregnings Begyndelse, medens de for Tidsrummet 1651-—84
siger, at denne „Naturrevolution“ indtraf 2293 Aar før dette Tidspunkt. Desuden
indeholder enkelte af dem, foruden de obligate Prognostica, historiske Brudstykker som
Tillæg, dog ofte af mærkværdig Karakter. I Almanakkerne for 1647 og 1649—50 er
der saaledes „En kort Historiske Beskriffvelse om Astronomiæ Begyndelse oc Fræm-
gang“, og den af Studenten
Thomas Walgensten
beregnede for 1653 har, muligvis med
Henblik paa den Aaret efter, den 2. August indtræffende Solformørkelse, „En kort og
eenfoldig Beretning om Formørckelser, hvad de ere, som aarligen skee udi Solen og Maa-
nen. Oc for det Andet, om de kan være Omina eller Vartegn, hvor aff mand kan dømme
om Krjg oc andre Landeplager etc“. Med Hensyn til sidstnævnte Problem kunde Da
tiden ogsaa faa Assistance fra anden Kant, f. Ex. hos Roskildepræsten
Enevold Rand-
ulf
(der af Samtiden ansaas for at være en Søn af
Christian IV )
i hans „En kort (den
er paa 384 Sider!) og eenfoldig Vndervjszning aff GUds Ord, hvorledis man nyttelig
oc saglig skal betracte den store oc skrecklige Formørckelse, som skeede i Solen den 2. Au-
gusti i dette Aar 1654“. Endelig skal bemærkes, at Almanakkerne indtil 1685 ikke havde
Ugedagenes Navn, men betegnede dem ved Bogstaverne a, b, c, d, e, f, g, saaledes at a
sattes ved 1. Januar. Bogstavet, der svarede til Søndag, kaldes Aarets Søndagsbogstav.
Med Hensyn til Tidspunktet for „Verdens Skabelse“ faar vi i de ældste Almanak
ker at vide, at denne vigtige Akt fandt Sted 3962 Aar før vor Tidsregnings Begyndelse.
5) K .L ., 232, 306.
52