54 / 138
D
e
æ l d s t e
A
l m a n a k k e r
.
Den 15. Marts 1597 foretog
Tyge Brahe
— ifølge
,,
Opera
Omnia“ Tom. X III, Pag. 94 — sin sidste Observation paa Hven (en Po
sitionsbestemmelse af Planeten Jupiter), og hermed var den første og glansfulde Periode
af Astronomiens Historie i Danmark til Ende. Før Tyges Tid var Dyrkelsen af Astro
nomien her i Landet hovedsagelig indskrænket til Fabrikation af Almanakker, hvis Ho
vedindhold som Regel bestod af de i alle Samfundslag lige yndede Forudsigelser eller
Prognostica, og ifølge Universitetsfundatsen af 10. Juni 1539 tilkom det Universitetets
tvende Doctores medicinæ (der forøvrigt ogsaa skulde holde fysiske og matematiske
Forelæsninger) skiftevis „hvert Aar at gjøre en Almanak“1). Om de medicinske Profes
sorers Almanakker ved man nu intet andet end, at Professor medicinæ
Peder Capeteyn
— som det synes, i Strid med ovennævnte Fundats — tilegnede Christian III en af ham
for Aar 1549 forfattet astrologisk Almanak, der ikke mere kendes, og hvorfor Kongen
under 8. Januar 1549 befalede sin Rigshofmester
Eske Bilde
at udlevere bemeldte
Capeteyn forskellige Viktualier til Løn herfor“). Medicinernes Almanakprivilegium kan
imidlertid ikke have bestaaet ret længe; det maa snart være gaaet over til den naturlige
Indehaver, Professoren i Matematik. Hvornaar dette fandt Sted vides imidlertid ikke,
men i alt Fald fik den — ved et kongeligt Magtbud — Aar 1578 til Professor i Mate
matik udnævnte
Jørgen Dybvad,
der, tiltrods for Protest fra Universitetets Side, derved for
trængte den hidtil værende Matematikprofessor
Anders Pedersen Køge,
Eneret til at ud
give danske Almanakker og Skrivkalendere. Det var en Belønning for et af ham Kongen
tilegnet Skrift vedrørende en Komet, der havde vist sig i November Maaned 15773).
Samme Aar fik den københavnske Bogtrykker
Laurens Benedicht,
der senere bl. a. trykte
Tyge Brahes berømte Bog om den nye Stjerne i Cassiopeja, og som selv Aar 1594 ud
gav et astrologisk-geomantisk Skrift paa 391 Sider, kongeligt Privilegium paa Udgivelsen
af en Almanak for Aar 1578, som fornævnte Jørgen Dybvads Broder,
Erik Dybvad,
der
studerede Matematik og Astronomi, og som døde i en ung Alder, havde forfattet4). Om
x) R.N., III2, 7—8.
2) H.R., I, 616.
3) H.R., II, 182—83.
4) H.R., III, 500.
51