59 / 138
Den første astronomiske Kikkert bragte den Aaret 1643 til Professor i Logik beskik
kede
Jørgen From
1642 her til Landet. Den var bestemt til Rundetaarns Observatorium
og forstørrede 100 Gange (se Pag. 56 i hans
„Dissertatio astronómica de mediis qui-
busdam ad astronomiam restituendam necessariis pro introductione in Theatrum astro-
nomicum
..." Kbh. 1642). Terrestriske Kikkerter havde været kendt mindst 30 Aar tid
ligere her i Landet. I
H. D. Lind:
Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd, Kbh.
1889, staar der saaledes Pag. 436, at da den danske Flaade 1611 laa i Stockholms Skær-
gaard ,,H. Maj. gik selver op til Flagstangen paa „Viktor“ med en Kicher, og der H.
Maj. stod der oppe, saa han sig runden om gennem Kikkeren“.
O
b s e r v a t o r i e t
p a a
R
u n d e t a a r n
.
Aar 1635, da
Lomborg
var 73 Aar gammel, saa
han sit Ønske om Opførelse af et nyt og fuldstændigt Observatorium nærme sig
Virkeligheden, idet
Christian IV
da besluttede at erstatte den nylig indviede, men alt
for lille, Regenskirke med en ny og stor Universitetskirke og i Forbindelse hermed efter
Lomborgs
Raad opføre et rundt astronomisk Taarn.
Lomborg
havde først foreslaaet den
højt og frit beliggende Valby Bakke som i særlig Grad egnet hertil. Grunden til, at
Kongen holdt fast ved sin Beslutning om at opføre Taarnet i Forbindelse med Trinitatis
Kirke, laa baade i, at Taarnet skulde tjene den efter Arkitektens Tegninger noget fat
tigt udstyrede Kirke til Pynt, og i at det skulde bruges til Universitetsobservatorium,
hvortil en længere fra Byen fjernet Beliggenhed vilde have gjort det uskikket. Desuden
har vel ogsaa Mindet om al den Kval, hans høj salige Fader havde med sin stædige Hof
astronom paa Hven, spillet med ind i Overvejelserne.
Lomborg,
der døde den 8. Okto
ber 1647, naaede ikke at se det nye Observatorium i fuld Virksomhed.
Med Hensyn til de Instrumenter, der var bestemt for og i Begyndelsen fik deres Plads
i Observatoriet, ved vi, at
Christian IV
den 30. Oktober 1641 tilskrev
Lomborg, Erik
0 lufsen Torm
(der Aar 1635 blev kaldet til og i Aarene 1636—45 bestred Læresto
len i Matematik ved Universitetet) og Magister
Jørgen From
følgende: „Vi beder Eder
og ville, at I Eder erklærer hvorledes den
Armilla Aequatoris
af den Størrelse efter
Sextanten bedst forfærdiges og haver Bestand“15), efter at han den 4. Oktober Aaret
1 Forvejen havde paalagt Rentemesteren
Sten Beck,
at han skulde have Tilsyn
med den, der skulde stikke en Sextant (formodentlig den i Skrivelsen af 30. Oktober
1641 nævnte) og med Guldsmeden, som arbejdede paa Sølvpladen til samme Sex
tant16). Den 29. Juli 1642 meddeler Kongen desuden Kansleren
Christian Thomesen
i en
Skrivelse fra Rosenborg, at han i Rustkammerværkstedet paa Tøjhuset har tegnet et Ud
15) F.F., 404.
1G) F.F., 403.
56