64 / 138
rende at kende, benyttede han ikke synderligt, eller i hvert Tilfælde ikke, som han
burde; han fordrede nemlig for meget, hvorfor Studenternes forstaaelige Frygtsomhed
maatte holde dem tilbage fra den strenge og ikke saa sjældent ogsaa hidsige Profes
sor. Det var ikke alle, der havde det Mod, som en Jyde viste 1695 ved at bemærke
ganske højt, da
Rømer
bebrejdede ham hans Uvidenhed:
„non omnia omnes pos-
sumus“,
hvortil Rømer svarede: „jeg skal give dig en
possumus,
som skal baade hø
res og ses“, og de efterfølgende 23 fik, i Lighed med Jyden, Karakteren
„rejectus“29) .
Der var dog en Del af de yngre studerende, som han næsten opdrog og tildels op
tog i sin Husstand som Medhjælpere, deriblandt tre, der efter hverandre blev Profes
sorer, nemlig
Laurids Schiwe, Jørgen Rasch
og
Peder Nielsen Horrebow,
hvortil sluttede
sig den som Skibskonstruktør berømte
Ole Judichær,
der har bygget de fleste af Fre
derik IV’ Skibe, og som fra Student i Løbet af 30 Aar steg til Admiral. I Forbindelse
med Oprettelsen af Navigationsskolen, hvor han forøvrigt fik bemeldte Judichær ansat,
medens Rasch blev sendt til Stege, hvor en lignende Institution blev oprettet, indførte
Rømer
en egen Examen for Kompasmagere, hvor han selv blev Examinator30).
Med hans Universitetspost blev fra 1685 forbundet Stillingen som Direktør for Run-
detaarns Observatorium, idet vi i Acta Consistorii under 5. December d. A. læser, at
Assessor
Ole Rømer
af Consistorium blev denomineret til at have Direktion over
Lurris astronomica31)
. Midlerne til at drive Observatoriet for skaffedes den Gang ved
Hjælp af en Del af de Penge, som det paalagdes Kirkerne i Danmark at betale til
Trykningen af
Christian IV ’
Bibel. (Jfr. Consistoriums Kopibog 1761, Pag. 211.) Lens
manden i Kallundborg,
Hans Lindenow,
forbrugte imidlertid de Penge, som han
havde oppebaaret, hvorfor Universitetet erhvervede Dom og gjorde Udlæg i noget af
hans Jordegods, som dog atter overtoges af Kong
Christian V,
der til Gengæld ved Aab.
Brev 16. Februar 1676 bestemte, at saa snart Dr.
R. Bartolin
havde faaet den Kongetiende
i Norge, der var lovet ham efter
Katrine M. Markus’s
skulde Jellinge Syssels Provsti, hvil
ket han saa længe, ligesom hans Formand,
Jørgen Reitier,
skulde nyde afgiftsfrit, være
perpetueret til det runde Taarn, som aktuelt erhvervede det i 1686. Provstiets Indtægter
bestod i Bresten Sogns Konge- og Kirketiender, hvis aarlige Udbytte i Følge Regnska
berne var 156 Rdlr. Kourant (jfr. Rundetaarns Regnskaber 1728—61, som er optaget
i Kopibog 1761, Pag. 222—36). Uheldigvis var imidlertid til Provstiet knyttet Forplig
telse til Vejle Kirkes Vedligeholdelse, som derfor paahvilede Universitetet paa Taarnets
Vegne indtil 1781 (Kane. Prom. 24. Marts 1781), og for at skaffe de nødvendige Mid
ler til denne Forpligtelses Opfyldelse maatte Universitetet i Henhold til kgl. Bevilling
29) N.U., III, 35.
30) N.U., III, 36.
31) R.N., III2, 207.
61