61 / 138
at man maa have haft og brugt flere end de forannævnte Instrumenter paa Obser
vatoriet. (Nærmere herom Pag. 62—63.)
Aar 1661 blev
Lange
Landsdommer i Jylland, men bevarede dog stadig sin Stil
ling som Professor i Astronomi ved Universitetet mod at holde Vikar i Professorem
bedet. Som saadan fungerede
Rasmus
og
Casper Bartholin
samt
Sebastian Laurem-
berg. Rasmus Bartholin,
der har gjort sig berømt ved Opdagelsen af Lysets Dob
beltbrydning i Kalkspat25), var desuden paa samme Tid Professor i Matematik
sammen med
Jørgen Eilersen.
Det er derfor urigtigt, naar det andet Sted26) hævdes, at
Astronomien og Matematiken ved Universitetet nærmest drev om for Lud og koldt Vand
i de 20 Aar fra 1661 til 1680, da
Lange
atter overtog sit Professorat, samtidig med
at han blev Assessor i Højesteret.
Lange,
der døde den 22. Maj 1682, var Forfatter
til forskellige astronomiske og matematiske Skrifter, saaledes eet betitlet „Syv mate
matiske Undersøgelser over den aarlige Korrektion og Bevægelse af Solens Apogeum“.
O
l e
R
ø m e r
.
Langes
Eftermand blev den i Aarhus den 25. September 1644 fødte
Ole
Christensen Rømer,
der allerede den 3. April 1676 under sit Ophold i Paris (1672—
81) var blevet
Professor designatus mathematum superiorum
(Astronomi). Aar 1681 (alt-
saa Aaret før Forgængerens Død) blev han ordinær Professor i Astronomi ved Køben
havns Universitet. Omtale af hans tidligere Liv og Arbejder hører ikke hjemme her; det
vilde føre for vidt at gaa ind paa disse Afsnit af hans Liv, hvoraf særlig Pariser
opholdet astronomisk set havde baaret rige Frugter, idet det jo var her, at han gjorde
sin store Opdagelse: „Lysets Tøven“ (1675). Afhandlingen herom
„de diffusione
luminis successiva“
forelæste han i det franske Akademis Møde den 22. November 1675.
Sin sidste Observation i Paris foretog han den 21. Juni 168127). Det var ogsaa her,
at han gjorde sig berømt ved sit store praktiske Snilde ved at konstruere flere astrono
miske Maskiner, saaledes et Mikrometer, Jovilabiet og en lignende Maskine for Sa-
turnsystemet, samt ved at bevise, at Epicykloiderne særlig egnede sig som Profiler for
Tænderne i Tandhjul2S). Strax efter Hjemkomsten modtog „Vores Mathematicus Ole
Rømer“ et kgl. Reskript af 2. April 1681, hvorved han beordredes til at indtræde i
Brolægnings- og Vandkommissionen for København. Dette Hverv blev endnu samme Aar
24) A.T., 194—95.
25) N.N., II, 264.
26) G.U., 23.
27) E.D., 378.
2S) H.Z., 484.
58