Previous Page  152 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 203 Next Page
Page Background

Hans Sode Madsen

vi der et foredrag af lettere underholdende karakter. Efter middagen

gennemføres så undervisningen efter skemaet.

I skoven er vi omtrent færdige med den første etape. I næste uge

begynder vi på en ny cyklesti.

V i har haft en afskedssammenkomst for de elever der rejste. Det

blev en meget harmonisk aften med underholdning, fællessang, mu­

sik, oplæsning af os selv. Skovfogden og aspiranten var med. Skov­

fogden holdt tale og takkede gutterne for det udmærkede arbejde der

var gjort. Han traf de rigtige strenge og mente hvad han sagde. Det

gjorde indtryk at få anerkendelse for arbejdet.

Ellers er der ikke noget, nu går dagene og det bliver tidlig mørkt

om aftenen. V i mærker også på temperaturen, at det snart er vin­

ter.

1 7 - 2 4 . oktober igg6.

Alt går sin rolige gænge. Hjemme er vi snart

færdige med at stryge barakkerne. V i har et mindre hold der er be­

gyndt på møbler til den nye barak, en slags plansløjd, tillempet efter

den noget hårdere brug. I skoven går alt godt. På grund af fluktua­

tionen er skovholdet ikke så stort som tidligere. Lejrens samlede elev­

tal i denne uge bevægede sig fra 64 til 66.

Det er mærkeligt at tilgangen ikke er større, mon man ikke kunne

få fællesorganisationen - Robert Nielsen, der var heroppe med fælles­

udvalget, var jo' godt tilfreds - til at gøre noget?

Nå, når blot afgangen sker på grund af arbejde, så er alt jo såre

godt.

I næste uge rejser ca. 10 mand. De 8 skal på højskole, og har deres

papirer i orden. Det er vore bedste folk, men det er den naturlige vej,

de går.

Jeg har det indtryk, at den stærke svingning skyldes, at man fra

elevernes side med det samme blokerer bevidstheden med, at 2 må­

neder er det normale. »Så har man lov at rejse«, siger man. Så bræn­

der det opsparede beløb i tankerne —og det er jo for de fleste en stor

sum - og så vil man hjem - også for at vise sig i fagforeningen, »for

ikke at blive glemt«. Og når jeg taler med gutterne, og vil have dem

til at blive - ud fra de bedste hensigter så bliver jeg nemt misforstået.

Som en sagde ( S .) : »Ja, det ser jo ikke godt ud at vi rejser, det er der­

for du tigger os om at blive«.

J52