147 / 203
Asserbo-lejren
skal beskæftiges og underholdes på den stærkt knebne plads. Men
hver dag, der går godt skaber traditioner, og bliver normgivende for
det daglige arbejde.
Kosten vækker stor glæde hos alle nyankomne. Den er stadig for
træffelig.
6.-12. september igg6.
Den i samråd med skovrider Morville udpe
gede mand er ankommet. Det er en skovfogedaspirant Johannsen, en
mand på ca. 30 år, der i 15 måneder har ledet arbejdet på militær
nægterlejren i Kompedal ved Silkeborg. Han er en
meget
stille og ro
lig mand, der har et godt greb på eleverne, og som straks vandt deres
tillid og respekt.
Han afhenter eleverne på lejren om morgenen kl. 7.45.
Eleverne arbejder på rydning og planering af en cyklesti i planta
gen, et arbejde, der foregår i et glimrende arbejdstempo og vækker
almindelig beundring både hos skovfoged, skovrider - der meget nøje
følger alt, hvad der laves - og skovarbejderne.
Det er intet »Danaidearbejde« der laves, men arbejde, hvor vi hver
dag kan se fremskridtene. Stemningen blandt eleverne er ypperlig. De
har fundet på, at marchere i kolonne til og fra skoven - jeg har aldrig
villet foreslå det, for at der ikke skulle blive sagt »koncentrationslejr«
- og nu går de tre og tre med sang og værktøjet på nakken. Det gi
ver en vis fasthed —selvom det ville være interessant at vide, om det
skyldtes en fornemmelse af disciplinens værdi, eller om det blot var
udtryk for tidens tendens til at marchere. (Om altså arbejdskolonnen
blot var en ubevidst »procession«, et symbol, eller en opfyldt »ønske
drøm« ).
Der forefalder absolut intet, der har demonstrativ karakter. Man
forespurgte mig, om man kunne få en tromme og et signalhorn - det
var i fuld alvor - men jeg fik dem nemt snakket fra det. Det næste
ville så være en fane, og så ville vi være midt i problemerne. Der er
adskillige politisk organiserede imellem, og der er stor interesse for
undervisningen. De vil gerne have noget at vide.
Ved driftsleder Larsens velvilje disponerede vi over folkekøkkenets
bil i lørdags. På en time kørte vi 3 ladninger ler hjem. Rosenholm tog
ud med 1 o mand, alle var villige og flinke, ikke et surt ansigt - selv
om det var frieftermiddags arbejde.
10
'
*47