81 / 203
Auktionsvæsen og auktionskataloger
Loven fra 1935 om auktionsledere påbyder disse at indsende løsøre-
auktionskatalogerne med bilag til Københavns byrets fogedafdeling,
der efter endt regnskabsopgørelse igen leverer materialet til auktions
lederne. Her vil de efter de oprindelige bestemmelser kunne tilintet-
gøres efter 2 år. I loven angives intet om fogedafdelingens evt. pligt
til at udtage visse kataloger til bevaring, og man skulle derfor i prin
cippet ikke kunne forvente at finde samme materiale som tidligere i
rettens arkiv. Landsarkivet har dog i 1960’eme fra Københavns byret
ikke blot modtaget løsøreauktionskataloger frem til 1935, men også
det tilsvarende materiale fra A/S Sagførernes auktioner 1935-59- I
1960 blev det fundet nødvendigt igen at fastsætte regler for at sikre
en bevaring af de mere værdifulde løsørekataloger, og fogedafdelin
gen pålagdes at udtage, hvad der skønnedes at være »af særlig retslig
eller historisk interesse på grund af sagens genstand eller en parts per
sonlighed«.10 Denne linie fastholdtes og præciseredes af rigsarkivaren
i 1969 i forbindelse med fornyet drøftelse af auktionsvæsenets arki
valier. Bevares burde kataloger fra »auktioner over kunstsamlinger,
større løsøreauktioner fra et enkelt bo, kataloger over løsøre efter
ladt af mere betydelige personer, som f. eks. politikere, fremtrædende
kunstnere og videnskabsmænd og betydelige personer inden for kul
turlivet og forvaltningen«.17 Samtidig blev der taget initiativ til, at
der sikredes et enkelt auktionslederarkiv i sin helhed, og i konsekvens
heraf har landsarkivet modtaget omfattende afleveringer fra Arne
Bruun Rasmussens kunstauktioner.18
Beskrivelse af løsøreauktionskatalogerne
Auktionsdokumenteme fra løsøreauktioneme har i deres opbygning et
helt ensartet præg, fordi der lige fra begyndelsen har været regler for
det trykte som det utrykte materiale, der skulle produceres i forbin
delse med en sådan auktionsafholdelse. De trykte kataloger skulle
f. eks. umiddelbart efter titelbladet være forsynet med konditionerne
for auktionen, og den trykte plakat skulle findes sammen med katalo
get. Hvor meget eller lidt, der iøvrigt har været ofret på katalogets
udseende, har været afhængigt af, hvor betydelige auktionens effek
ter har været, og hvem ejeren var. I dette århundredes første årti mø
der man de første kataloger med fotografiske gengivelser af hoved
numrene, men teknisk set er billederne ret ufuldkomne. Formålet har
6
8 1