HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Margit Mogensen

gier, dateret samme år,2 men der blev i realiteten tale om en udvi

delse af kongens myndighed i byens affærer. Auktionsvæsenet skulle

nemlig ledes af en kongelig udnævnt direktør, som dog regnskabsmæs

sigt skulle være ansvarlig over for magistraten. I bestallingen for den

første auktionsdirektør, Kaspar Rolluff, er hans beføjelser og opgaver

ikke klart angivet, men det ses, at han var pligtig til at udpege en

auktionsforvalter og en skriver som sine hjælpere. Selve forretningerne

var det ham tilladt at afholde på Børsen.3

Denne første auktionsdirektør viste sig dog efter nogle år i tjenesten

ikke at have nogen heldig hånd i pengesager. I hvert fald fik han sam

let sig så megen gæld, at han blev bedt om at forlade posten og i ste

det »forføje sig til vor stabelstad Fredericia«, hvor han åbenbart ville

være mindre belastende.4 Herefter deltes posten som auktionsdirektør

for en kort periode tilsyneladende mellem 2 personer, men ellers ser

man først en formel deling af embedet i en periode af det 18. århun

drede. Usikkerheden omkring postens besættelse i den tidligste periode

grunder sig dels i at der i samtidens dokumenter ikke har været nogen

hel klar adskillelse mellem auktionsdirektør og auktionsforvalter, dels

i at embedets eget arkiv først er bevaret fra ca. 1770.

Som det ofte ses under den yngre enevælde var aflønningsforhol

dene et kapitel for sig, ikke sjældent et uroligt ét. Således udviklede

det sig også på auktionsområdet. I bestemmelserne fra 1661 var det

fastlagt, at den sælgende for hver rigsdaler, der indkom ved salget

skulle yde 8 skilling i salær, altså ca. 8 % . Heraf skulle auktionsdirek

tøren selv aflønnes med de 4 skilling og forvalter og skriver med re

sten - »hver efter proportion og som direktøren det selv billig og ret

agter«.5 Aflønningsforholdene blev dog allerede ændret til det dår

ligere i 1667, idet det nu hed at auktionsdirektøren uden vederlag

skulle levere de bøger til Det Kongelige Bibliotek (oprettet 1653) som

kongen måtte ønske udtaget fra bogauktioneme. Direktøren skulle

med andre ord købe og derefter forære bøgerne til biblioteket, og man

forestiller sig let, at der kan have været uvilje mod de auktioner, der

indeholdt værdifulde bøger!

I 1680 opstod uenighed om salærernes rette størrelse. Magistraten

havde indsendt supplik til kancelliet gående ud på, at auktionsforval

teren krævede for meget i salær ved såvel auktionerne over fast ejen

dom som over løsøre, nemlig 6 % af salget. Magistraten begrundede