HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Auktionsvæsen og auktionskataloger i København

A f Margit Mogensen

Set fra historikeres side i en fjern eftertid kan det synes glædeligt, når

staten gav sig af med regulering og kontrol af nye sider af f. eks. en

bys aktiviteter. Det betyder nemlig ofte at et embedsarkiv for større

eller mindre deles vedkommende er bevaret i nutiden. Der gennem

førtes kontrol med auktionshandelen i København kort efter enevæl

dens indførelse i 1660, men desværre er auktionsarkivalier ikke beva

ret fra første færd. Alligevel giver de bevarede arkivalier tillige med

det lovstof, hvorpå styringen grunder sig, adskillige muligheder for at

få indblik i mindre kendte sider af administration og handelsliv.

Da der ikke findes nogen egentlig oversigt over de forvaltningsmæs

sige rammer om auktionsvæsenet i København, skal nedenfor gives en

sådan i hovedtræk til ind i dette århundrede.1 Yderligere redegøres

for de bevarede auktionsarkivalier, som findes i Landsarkivet for Sjæl

land m. m. I den forbindelse vil der navnlig blive lagt vægt på auk

tionskataloger over løsøre, som kunne fortjene betydelig større forsker

opmærksomhed end hidtil, og især efter at der for nylig er udarbejdet

forskellige registerindgange til materialet.

Auktionsvæsenets organisation

Ordet auktion kommer af det latinske verbum augere, d. v. s. at for

øge eller forhøje. Og princippet er som bekendt stadig, at den højest

bydende køber varen, muligvis til en højere pris end den ved den for

udgående vurdering ansatte. Systemet synes fra begyndelsen primært

at være blevet taget i anvendelse ved realisation af døds- og fallitboer,

men har ikke på noget tidspunkt være begrænset hertil. Frederik I II

udstedte 24. april 1661 »privilegio og forordning om commis-handel«

(d. v. s. auktion) for staden København. Begrundelsen var bl. a. at man

ville sikre at umyndiges arvemidler til fordel først og fremmest for for

mynderne kunne omsættes hurtigt og effektivt til højeste pris. Ganske

vist var særstillingen for auktionsvæsenet formuleret som et privilegi

um, der må ses i sammenhæng med byens almindelige frihedsprivile