HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Auktionsvæsen og auktionskataloger

klagen med at det høje salær efter dens opfattelse ville virke hin

drende på salget af navnlig de fattige boer. En overenskomst mellem

parterne, fortrinsvis om handelen med fast ejendom, stadfæstedes af

kongen, og det blev bekræftet, at der af auktionsforvalteren fortsat

kun måtte indkasseres 4

For at udelukke underslæb fra auktions

forvalterens side skulle han, hvis han selv ønskede at købe varer,

lægge pengene herfor i en kiste, som sælgeren opbevarede, og til hvil

ken kun denne og auktionsforvalteren havde nøgle. Måske med god

grund havde man i de tider ikke alt for høje tanker om de underord

nede embedsmænds forhold til de betroede midler.

Uenighed om aflønningen og andet blev afhjulpet med forord

ningen »om auktionsværket i Danmark og Norge« af 19. december

1693.7 Hvad København angår blev auktionsdirektøren og hans hjæl

peres beføjelser og pligter nu nøjere defineret, herunder også deres

indtægter. I forordningens § 9 fastsloges, hvordan offentlig auktion

skulle afholdes: »Og på det al urigtighed og underslæb kan forekom

mes for den sælgende og den købende, da skal auktionens forvaltere

lydeligen opråbe de indsatte varer 3 gange efter det højeste bud, og

hvis i så måde den højestbydende vorder tilslagen, beholder han upå-

anket i alle måder«.

Indtil oprettelsen af Hof- og stadsretten ved forordningen af 1. au

gust 17 71 var byens indbyggere alt efter rang og stand inddelt under

flere jurisdiktioner. Skønt udpeget af magistraten var auktionsdirek

tøren som kongelig udnævnt knyttet til domsmagten, d. v. s. byfoged

embedet. Ifølge 1693-forordningen havde han at betjene dem, der

søgte bytinget som værneting, hvorimod Hofretten8 og de militære

retter samt universitetet skulle opretholde eget auktionsvæsen. Kun

Hofretten har dog haft et egentligt auktionsdirektørembede, og det

blev understreget, at de to embedsmænd skulle samarbejde på den

måde, at de ikke arrangerede offentlig auktion på samme tid.

Posten som auktionsdirektør må have haft en vis attraktion. I hvert

fald så meget, at der i 1 7 1 5 blev udstedt ventebrev på hvervet til råd

mand Jens Kuurs søn, Severin Michael Kuur, der var kopist i Dan

ske Kancelli. Han blev lovet embedet, når den siddende direktør Hen-

rich Licht afgik ved døden, og blev dertil stillet »en reputerlig og til

strækkelig løn« i udsigt.9 Det sidste vedrørende auktionsdirektørløn

nen blev bekræftet igen ved reskript af 13. september 1754.