Rytterstatuen for Frederik den Syvende
Folkets Avis anfører dog, at selv med en åben konkurrence ville Bis
sens model blive foretrukket, og nævner syv grunde hertil: i) arbej
dets kunstneriske værdi, 2) Bissens nære forhold til den nationale sag,
3) at han er død, og derfor ikke som andre har tiden for sig, 4) at
modellen er udført i gips i fuld størrelse, hvorimod andre deltagere
ville indlevere mindre skitser, 5) at en udførelse af Bissens model ville
blive langt hurtigere færdig, 6) at prisen på den færdige model efter
sigende er ret lav, og 7) at Bissens rytterstatue er en fuldbyrdet kends
gerning, hvorimod andre konkurrencearbejder kun kan give løfter og
forventninger.
Opstillingen af en eventuel bedømmelseskomités kriterier er kun et
skøn, men virker ikke urimelig. Det er bemærkelsesværdigt, at det
kunstneriske kun er én ud af syv faktorer, der skønnes at være til Bis
sens fordel. Det vidner om, at kunstinstitutionen er et konglomerat af
kunstneriske, økonomiske, politiske og personlige elementer. Derfor vil
udviklingen inden for kunstinstitutionen ofte være præget af en vis
træghed, idet forandring inden for et enkelt område sjældent vil be
tyde nogen gennemgribende ændring.
Selvom der i forretningskomiteen var betydelig modstand mod ryt
terstatuen og Bissens kunstneriske stil, var flertallet imod udskrivelse
af konkurrence.25 En medvirkende årsag var den ihærdighed Bissen
havde udvist ved at modellere statuen i fuld størrelse uden at have
vished for projektets realisering.
Ved afsløringen af rytterstatuen foran Christiansborg 6. oktober
1873, udlagde hovedtaleren Carl Ploug begivenhedsforløbet således,
at et stort antal af Københavns beboere fem år forinden besluttede at
rejse dette mindesmærke.20
Det er karakteristisk, at monumentet forsøges fremstillet som et fol-
keønske på tværs af befolkningsgrupper og partiinteresser. Monumen
tet og dets tilblivelse skulle i sig selv være et bidrag til at udviske disse
modsætninger. Konkluderende var det Plougs ønske:
». . . at Frederik den Syvende fra sit høie Stade maa kunne skue ud
over et Land, der voxer sig agtet og heel ved ædel aandelig Stræben
og borgerlig Virksomhed, og over et Folk, som ved Frihedens forstan
dige Brug vinder Styrke og Lykke«.
7
1