Previous Page  66 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 203 Next Page
Page Background

»Nu vil det være Tid at reise ham og hans Regering et synligt Minde

. . . et Mindesmærke, reist netop nu vil indeholde den haandgribelig-

ste Opfordring til at afslutte hans Gerning herhjemme og værne om

Landet udadtil«.15

Dette synspunkt følges op af »Zb« i Dagbladet 26. november, idet

han finder, at en rytterstatue ville tyde på en kriger eller sejrvinder,

hvorimod den afdøde konge bør mindes som fredsfyrste og som lov­

giver. »Zb« retter et skarpt angreb på Bissens kunst, og beskylder

ham for at have monopol på alle offentlige kunstværker.1,1 Han fore­

slår udskrivelse af en offentlig konkurrence, der skal bedømmes af en

sagkyndig komité bestående af udenlandske medlemmer:

»Kun saaledes vil det være muligt uden Mistanke om Partiskhed el­

ler nogetsomhelst Bihensyn at iagttage den sande Skjønheds Krav«.17

»Zb«s kritik af den nationalliberale kunstinstitutions favorisering af

bestemte kunstnere, synes bestemt af hans kunstopfattelse. Han me­

ner, at Frederik den Syvendes mindesmærke samtidig bør være et

symbol på den af ham skænkede frihed, og udformet som en høj

støtte, i stil med Vendome-søjlen i Paris, og med en kolossal statue af

kongen på toppen. Eller han forestiller sig et lavere fodstykke, hvorpå

statuen er placeret og omgivet af allegoriske figurer og emblemer.

Men den nationalliberale kunstopfattelse var ikke inspireret af så­

danne internationale kunstretninger. Man ønskede en kunst, der var

direkte aflæselig og identificerbar for beskueren. Derfor blev »Zb«s

forslag til monumentudformning kraftigt imødegået:

»Værre forekommer det os, at der istedetfor et Værk, som ved Sim­

pelhed og Skønhed kunde tiltale enhver, anbefales noget, som kun

kunde være stort og snurigt«.18

Med hensyn til idégrundlaget fandt Fædrelandet ikke tiden moden

til et mindesmærke over den politiske udvikling siden 1848, ». . . da

maatte vort Forfatningsvæsen først have naaet en endelig Skikkelse,

og selv da kunde det indvendes, at Landets og Folkets Tilstand var

det bedste Mindesmærke, og at den hele Række af Udviklingsmomen­

ter dog umuligt kunde betegnes ved et saadant«.19

Jesper Knudsen

66

S