![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0066.jpg)
»Nu vil det være Tid at reise ham og hans Regering et synligt Minde
. . . et Mindesmærke, reist netop nu vil indeholde den haandgribelig-
ste Opfordring til at afslutte hans Gerning herhjemme og værne om
Landet udadtil«.15
Dette synspunkt følges op af »Zb« i Dagbladet 26. november, idet
han finder, at en rytterstatue ville tyde på en kriger eller sejrvinder,
hvorimod den afdøde konge bør mindes som fredsfyrste og som lov
giver. »Zb« retter et skarpt angreb på Bissens kunst, og beskylder
ham for at have monopol på alle offentlige kunstværker.1,1 Han fore
slår udskrivelse af en offentlig konkurrence, der skal bedømmes af en
sagkyndig komité bestående af udenlandske medlemmer:
»Kun saaledes vil det være muligt uden Mistanke om Partiskhed el
ler nogetsomhelst Bihensyn at iagttage den sande Skjønheds Krav«.17
»Zb«s kritik af den nationalliberale kunstinstitutions favorisering af
bestemte kunstnere, synes bestemt af hans kunstopfattelse. Han me
ner, at Frederik den Syvendes mindesmærke samtidig bør være et
symbol på den af ham skænkede frihed, og udformet som en høj
støtte, i stil med Vendome-søjlen i Paris, og med en kolossal statue af
kongen på toppen. Eller han forestiller sig et lavere fodstykke, hvorpå
statuen er placeret og omgivet af allegoriske figurer og emblemer.
Men den nationalliberale kunstopfattelse var ikke inspireret af så
danne internationale kunstretninger. Man ønskede en kunst, der var
direkte aflæselig og identificerbar for beskueren. Derfor blev »Zb«s
forslag til monumentudformning kraftigt imødegået:
»Værre forekommer det os, at der istedetfor et Værk, som ved Sim
pelhed og Skønhed kunde tiltale enhver, anbefales noget, som kun
kunde være stort og snurigt«.18
Med hensyn til idégrundlaget fandt Fædrelandet ikke tiden moden
til et mindesmærke over den politiske udvikling siden 1848, ». . . da
maatte vort Forfatningsvæsen først have naaet en endelig Skikkelse,
og selv da kunde det indvendes, at Landets og Folkets Tilstand var
det bedste Mindesmærke, og at den hele Række af Udviklingsmomen
ter dog umuligt kunde betegnes ved et saadant«.19
Jesper Knudsen
66
S