61 / 203
konges person og derved presse den nye konge til at videreføre det na
tionalliberale ministerium og dets politik. Og dels har man her de
bedst tænkelige muligheder for at kendskabet til det påtænkte natio
nalmindesmærke kan spredes til alle dele af landet og derved fremme
nationalsubskriptionen.
Offentliggørelsen betød imidlertid også, at planerne blev livligt dis
kuteret i pressen —en debat, der viste divergerende holdninger til mo
numentsagen.5
Ét eller flere mindesmærker
To dage efter monumentplanernes offentliggørelse meddeler Dagbla
det med bekymring fra provinsen om ». . . forskjellige separatistiske
Tendenser, der skiøndt udspringende af en smuk Følelse, dog ved at
splitte Interessen kunne skade det hele Foretagende«.6 Og den 26. no
vember 1863 skriver Dagbladet, at tendenserne til at tilvejebringe se
parate monumenter »vedblive bestandig at
røre
sig«. Den national
liberale presse reagerede kraftigt på de spontane monumentideer i
provinsen, selvom man herfra imødegik påstanden om, at lokale mo
numentinitiativer ville fjerne grundlaget for nationalmindesmærket.
I et indlæg i Fædrelandet 24. november 1863 under overskriften
»Fra Nørrejylland« argumenterer en indsender for tilvejebringelse af
lokale monumenter foruden det nationale mindesmærke i København.
Indsenderen, der ikke er navngivet, mener, at et mindesmærke ikke
skal forherlige den afdøde konges historiske stordåd, men ». . . være
Udtryk for alle Danskes dybe Hjertesorg over Tabet af Folkets Konge,
hvis velsignelsesrige Gerninger skulle ihukommes og være nærværende
hos vore Børn i de sidste Slægter«. Og derfor vil mindre storartede,
lokale mindesmærker være en naturlig, rigtig og smuk tanke.
De lokale monumentbestræbelser var opstået spontant. Der var ikke
tale om nogen overordnet planlægning, ligesom monumenter skulle
rejses såvel på amtsbasis som i købstæder og i landsogne. På møder
for interesserede i Vejle og Skanderborg amter vedtoges det at arbejde
for et fællesmonument for de 2 amter. Først i Horsens på grænsen
mellem amterne, men 26. november meddelte Dagbladet, at man i
stedet havde valgt Himmelbjerget, og forventede at kunne afsløre
mindesmærket grundlovsdag 1864. Dette skete dog først i 1875. Fra
Odense var der få dage efter Frederik den Syvendes død udsendt op
Rytterstatuen for Frederik den Syvende
61