Previous Page  57 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 57 / 203 Next Page
Page Background

Københavns rådhus

75

år

Tom Kristensen, der efter krigen gjorde en Italiensrejse, skrev om

Siena, at denne bys store torv, Piazza del Campo, og dens rådhus,

Palazzo Pubblico, havde været forbillede for Nyrops rådhusplads og

rådhus. Men i Siena var rådhuspladsen en dyb og kæmpemæssig na­

turlig muslingeskal, som ingen hovedgade kunne krydse. Den havde

en brolægning, der hang i en stor sænkning mellem tre høje og holdt

dem sammen til een by. Palazzo Pubblico havde en indadbuet facade

for at kunne stå i ring sammen med de andre krumme huse om den

hule Campo. Det hele lignede en vældig gryde. Tom Kristensen men­

te, at dette billede af Sienas rådhus måtte have ligget dybt forankret

i Nyrops sjæl, siden han stjal Campoens muslingeskal og konstruerede

en hensynsløs miniaturedal i det fladeste København. I Siena kunne

opgaven ikke løses anderledes, men hvad skulle vi dog med et over­

flødigt askebæger foran Københavns rådhus. Man skulle være forsig­

tig med at stjæle, for det, der var fyldt med mening, blev i den stjæ­

lendes hånd let meningsløst. Nu var denne muslingeskal heldigvis fjer­

net, men den havde generet 30 år af Tom Kristensens liv.9