Jesper Knudsen
land. Sagen blev først taget op igen i 1868, og Bissens rytterstatue blev
opstillet 1873.
At monumentplanerne blev offentliggjort i og kraftigt støttet af de
to københavnske dagblade Fædrelandet og Dagbladet —de national
liberales hovedorganer - må ses som et forsøg på billedliggørelse af en
politisk bestræbelse:
Den 13. november 1863 vedtog Rigsrådet fællesforfatningen, der
gjorde Slesvig til fuldgyldig del af den danske stat og betegnede gen
nemførelsen af de nationalliberales ejderpolitik. Det var bekendt, at
en sådan beslutning ville kunne få skæbnesvangre konsekvenser og
muligvis resultere i en krig mod Tyskland. Derfor var det meget ube
lejligt, at Frederik den Syvende døde kun to dage senere, og før fæl
lesforfatningen var skrevet under. Der herskede tvivl om tronfølgeren,
slesvigeren Christian den Niendes nationale sindelag, og da han be
tænkte sig på at underskrive forfatningen blev han udsat for et vold
somt pres fra de nationalliberale. Kommunalbestyrelsen afleverede 17.
november 1863 en henvendelse til den nye konge om straks at følge
den afdøde konges vej og skrive under.3 Uden for slottet ventede en
ophidset folkemængde imens.
Samtidig blev det besluttet, at repræsentanter for flest mulige køb
stæder - der gennemgående var nationalliberalt orienterede - skulle
aflevere en lignende adresse til kongen den 2 1. november 1863.
Samme dag som provinsdelegaterne er i København skriver både
Dagbladet og Fædrelandet udførligt om Bissens model til en rytter
statue af Frederik den Syvende. Dagbladet opfordrer de tilrejsende
kommunalbestyrelsesrepræsentanter til at besigtige det påbegyndte ar
bejde i Bissens atelier, og ». . . vi bede dem om at bringe Kundskaber
derom Hjem, hver i sin snevrere Kreds«.4
Den 23. november 1863 beretter Dagbladet, at Bissens model er
blevet beset af mange besøgende, deriblandt et stort antal delegerede
fra købstædernes kommunalbestyrelser. Repræsentanter herfra havde
sammen med kommunalbestyrelsesmedlemmer i København nedsat en
komité, der skulle forberede en indsamling over hele landet.
Det er evident, at den grundige omtale af monumentet fremkom
mer i forbindelse med købstadsrepræsentanternes besøg. Dels er den
politiske situation tilspidset, og de nationalliberale kredse ser en inter
esse i på dette tidspunkt at skabe opmærksomhed omkring den afdøde
60