![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0059.jpg)
Rytterstatuen for Frederik den Syvende
A f Jesper Knudsen
Der er over hele landet rejst omkring 40 monumenter over Frederik
den Syvende. Kongens særlige stilling som grundlovens giver og hans
ligefremme optræden bevirkede, at alle befolkningsgrupper tog Fre
derik den Syvende til sig. Derfor blev der opsat mindesmærker både i
højredominerede købstadskredse og i udpræget venstreradikale land
sogne. Men rytterstatuen foran Christiansborg skulle oprindelig have
været et nationalt mindesmærke —en samlet manifestation med op
bakning fra hele landet, ikke et monument blandt mange andre. Ryt
terstatuens tilblivelseshistorie og den debat planerne gav anledning til,
viser, hvorfor ideen om dét nationale mindesmærke mødte modstand.
Det københavnske monumentinitiativ stod i nær forbindelse med den
nationalliberale bevægelse og dens kunstpolitik. Planernes offentliggø
relse hang nøje sammen med politiske overvejelser, og også monumen
tets sendrægtige virkeliggørelse vidner om de nationalliberales kunst
politik.
Haavard Rostrup har i Billedhuggeren H. V. Bissen 1798-1868,
1945, givet en grundig redegørelse for rytterstatuens tilblivelse og den
kunstneriske udførelse. I denne fremstilling lægges hovedvægten på
statuens kunst- og kulturpolitiske betydning og forholdet mellem ini
tiativtagere, presse og publikum. Derfor vil især den debat, der fulgte
planernes offentliggørelse, blive grundigt behandlet, men først skal be
givenhedsforløbet præsenteres:
Allerede 1856 udførte H. V. Bissen en lille lerskitse af Frederik den
Syvende til hest.1 Sommeren 1863 havde et ». . .Antal Mænd, der
høit skattede vor henfarne Konges danske Sind og folkelige Tænke-
maade« muliggjort, at gipsmodellen i overnaturlig størrelse kunne ud
føres. Kongen havde indvilliget i at sidde model, men var død forin
den.2 Få dage efter Frederik den Syvendes død 15. november 1863
offentliggjorde pressen planen for et nationalmindesmærke i Køben
havn. I slutningen af november måned 1863 debatteredes planen liv
ligt, men blev skrinlagt på grund af den forestående krig mod Tysk
59