64 / 203
gelse tydelig tilkiendegiver sin Længsel efter paany at føre sin Rytter
frem. Kongens Stilling tilkiendegiver, at han nylig har talt, han har
med den Malmrøst, der var ham egen, henvendt nogle af de faa,
simple og hjertelige Ord, der altid vakte Folkets Fortrøstning, fordi
det vidste, at hvad Læben udtalte, det laae i Hjertet. Hurraerne
drøne igennem Luften; mildt bevæget hilser Kongen ud imod Folket
med sin høire Haand, i næste Øieblik, føler man, vil kan kaste sin
Ganger om, for under ny ustandselig Jubel at ile tilbage til sin Borg.
Det er i denne Stilling, at Kunstneren har opfattet ham, sandt og
med K j ærlighed, og det er i denne Stilling, og kun i denne ene, at
Mindesmærket vil svare til, hvad Kongen var. Hæng Herskerkaaben
om hans Skuldre og giv ham Kommandostaven i Haanden; ingen vil
da genkiende Kong Frederik den Syvende, thi saaledes har han aldrig
vist sig for os«.11
Når Dagbladet udtaler, at denne udformning af monumentet er den
eneste rigtige, må man medgive, at monumentet meget præcist ud
trykker den nationalliberale ideologi, der netop kulminerede i disse år.
Kongen er på en og samme tid fremstillet som folkets fører og leder
og som menneske, lidt kejtet og hjertelig. Ved at lægge vægten på
mennesket og de personlige egenskaber formindskes det direkte politi
ske idéindhold. Ud over den militære påklædning - en anknytning til
det sønderjyske spørgsmål - er der ingen associationer til grundloven
eller til begivenheder i regeringsperioden. At man ønskede en rytter
statue skyldtes ikke så meget, at man derved ville fortsætte den ikono
grafiske tradition for kongemonumenter i hovedstaden, som at den
afdøde konge herved ville blive anbragt i en position og en positur,
der kunne fastholde det ønskede indtryk af kongen.
Det blev indvendt mod rytterstatuen, at den ikke gav et dækkende
indtryk af Frederik den Syvende, og at heller ikke andre kunstneriske
afbildninger benyttede sig af dette motiv.12 Ryttermotivet blev forsva
ret med, at det vante ikke altid skulle danne forlæg i kunstnerisk hen
seende. Skønt der fandtes kobberstik af Frederik den Sjette til hest
var han bedre karakteriseret ved sin beskedne fremtræden i den lille
statue i Frederiksberg Have. »Ved Frederik den Syvende var der der
imod noget ualmindelig storslået; derfor ønske vi at see en Ryttersta
tue af ham«.13
Jesper Knudsen
64