![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0063.jpg)
Rytterstatuen for Frederik den Syvende
»Skulde den sognepatriotiske og politiske Partisondring, som i denne
Sag er kommet tilorde paa en saa høist uheldig Maade, virkelig slaae
Rødder i den offentlige Mening, saa vilde det upaatvivleligt være det
rigtigste, ligestrax at opgive Tanken om et nationalt Mindesmærke«.
»Zb« mener, at i så fald kunne hver kommune opstille buster i skoler
eller rådstuer. De fattige kunne så nøjes med en gipsafstøbning af den
afdøde konge. De mere velhavende kunne anskaffe sig Bing & Grøn-
dahls buste i bisquit,0 og de der ville være rigtig flotte kunne bestille
et mindesmærke i bronze eller marmor.
At de nationalliberale insisterede på et nationalmindesmærke pla
ceret i København kan synes bemærkelsesværdigt på baggrund af den
aktive monumentpolitik, der i de foregående år var blevet ført i Søn
derjylland. I årene efter treårskrigen tilvejebragtes på initiativ af na
tionalliberale kredse fire store monumenter i grænselandet: Landsol
daten og kolossalbusten for general Biilow i Fredericia, Istedløven i
Flensborg og støtten på Skamlingsbanken. Ved de tre sidste var op
havsmanden Orla Lehmann, der residerede som amtmand i Vejle og
allierede sig med nationalliberale kredse i København. Trods deres
placering i grænselandet var selve tilvejebringelsesprocessen et mar
kant udtryk for nationalliberal kunstpolitik, hvor det nok gjaldt om
at skabe publikumrettede manifestationer, men på egne betingelser.
Nationalmindesmærkets udformning
Initiativtagerne bag Frederik den Syvendes nationalmindesmærke
havde til hensigt at tilvejebringe ». . . et Mindesmærke, der gennem
Aarhundreder skulde vise Efterverdenen, hvor høit vi skattede vor
Friheds Giver, hvor varmt vi omfattede vor mest danske og derfor
mest elskede Konge«.10
Den nationalliberale presse forfægtede ihærdigt Bissens rytterstatue,
og Dagbladet gav i en redaktionel artikel en beskrivelse, der antydede
hvilket betydningsindhold, man tillagde en afbildning af kongens per
son:
»Kongen sidder til Hest, iført militair Dragt og med den kongelige
Løvehjelm paa sit Hoved. Med den venstre Haand holder han He
sten an, der ved sin Holdning, sit bøiede Hoved og Forbenets Bevæ
6 3