68 / 203
ter mod rytterstatuen var blevet tilbagevist. I de foregående dage var
den udenrigspolitiske situation blevet forværret, og avisen mente, at
monumentsagen burde stilles i bero til krigen var endt eller freden sik
ret. I stedet for et mindesmærke nu støttede Fædrelandet indsamlin
gen til en egekrans af guld ved kongens kiste.
Indsamlingen var iværksat af en damekomité, hvoraf langt største
parten var gift med ledende nationalliberale, bl. a. Jenny Adler, Au
gusta Hall, Margrethe Marstrand, Emilie Monrad, Elise Ploug, Ge-
orgia Skovgaard og Nathalie Zahle. Opfordring til indsamling blev
indrykket i dagspressen 26. november 1863. Et betragteligt overskud
på 8000 rdl. blev hensat som grundfond for et nationalmonument
over Frederik den Syvende.20
I foråret 1864 udgav H. P. Birkedal-Barfod Kong Frederik den Sy
vendes Sangkrønike; en samling digte til og om kongen. Det blev an
givet på titelbladet, at nettoindtægten ville blive anvendt som bidrag
til det påtænkte mindesmærke.
Trods de indkomne beløbs betragtelige størrelse blev monument
planerne gemt væk i en årrække. Årsagen hertil må findes i den men
tale choktilstand, der ramte de nationalliberale og deres politik efter
krigen i 1864. Positionen fra mellemkrigsårene blev egentlig aldrig
genvundet, og hermed forsvandt også forudsætningerne for den aktive
kunstpolitik.
Der kan dog heller ikke spores nogen tilslutning til det forslag, som
N. F. S. Grundtvig fremkom med i december 1863 - at det værdige
mindesmærke for kongen ikke var et monument, men oprettelsen af
den Folkelige Højskole i Sorø, der skønnes at være uundværlig til ri
gets redning, modersmålets hævd og folkets fællesoplysning.21
Rytterstatuens tilvejebringelse
I 1868 blev planerne om et mindesmærke i København genoptaget.
En kreds af de oprindelige initiativtagere ønskede, at kommunalbe
styrelsen skulle tage sig af sagen, men da det ikke blev imødekommet,
foranledigede man en indsamling. Den oprindelige monumentidé var
blevet modificeret, idet indsamlingen kun skulle dække København og
omegn. Indsamlingskomiteen bestod foruden formanden Carl Ploug
af bl. a. brygger I. C. Jacobsen, kommunalbestyrelsens formand, tøm
merhandler Kayser, arkitekten J . D. Herholdt og maleren Wilhelm
Jesper Knudsen
68