55 / 203
udformes. I sin indstilling fra 27. januar 1898 siger Nyrop, at det na
turlige terræn skråner jævnt ned mod rådhusets facade. Hovedfærd
selen går på tværs over pladsen mellem Frederiksberggade og Vester
brogade. Derved bliver den delt i to dele. Delen nærmest rådhuset var
det rimeligt at gøre til en særlig forplads for rådhuset, i stand til at
rumme en større mængde mennesker. Den burde være pyntelig bro
lagt og skærmet mod færdselen. Statuer og springvand ville han for
vise til kanterne. Umiddelbart foran rådhuset tænkte han sig en hæ
vet plads med køreramper og ud mod rådhuspladsen afsluttet med
en udbuet stenbalustrade, i hvis midte han anbragte en bred trappe
på en halv snes trin. Forskellen i højden, der betingede denne trappe,
fremkom dels ved at den indre forplads var hævet over det virkelige
terræn, dels ved at den ydre forplads skrånede ned mod stenbalustra
den og trappen. Dette skrånende terræn fik derved en form, der no
get lignede en hul, men meget flad muslingeskal.
Efter Nyrops mening gav man derved rådhuset større anseelse,
jordsmonnets naturlige fald nedad mod dets forside blev modvirket
og ligesom ophævet ved den frembragte skråning. Han mente også at
den indre forplads’ fremadbuede form ville have en heldig virkning
på bygningens vandrette linier.
Nyrop bragte samtidig forslag til ordning af arealet mod Tivoli,
hvor han ville anlægge en rådhushave, da der næppe ville blive no
gen særlig trafik der. Vogne til og fra Langebro kunne ledes ad Ve-
stervoldgade. Der undgik man så ikke at have trafikken tæt på råd
huset.
Pladsen bag rådhuset mod brandstationen kunne man godt gøre til
en rolig lille plads, omtrent som pladsen mellem universitetet og Vor
Frue kirke. Den skulle brolægges i felter og have brede fortove med
højstammede plataner.
I den efterfølgende parlamentariske debat i borgerrepræsentationen
var der ikke mange indvendinger mod Nyrops tanker. Det, der mest
blev diskuteret, var sporvognstrafikken på rådhuspladsen. Man var
meget bekymret for de heste, der kom fra Frederiksberggade. De ville
blive forfærdede over at skulle ud på denne plads, hvor der ganske
tæt på dem rullede sporvogne, ikke trukket sindigt af deres artsfæller,
men af elektricitet!
Om muslingeskallen mente en enkelt borgerrepræsentant, arkitekt
Københavns rådhus
75
år
55