Previous Page  55 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 55 / 203 Next Page
Page Background

udformes. I sin indstilling fra 27. januar 1898 siger Nyrop, at det na­

turlige terræn skråner jævnt ned mod rådhusets facade. Hovedfærd­

selen går på tværs over pladsen mellem Frederiksberggade og Vester­

brogade. Derved bliver den delt i to dele. Delen nærmest rådhuset var

det rimeligt at gøre til en særlig forplads for rådhuset, i stand til at

rumme en større mængde mennesker. Den burde være pyntelig bro­

lagt og skærmet mod færdselen. Statuer og springvand ville han for­

vise til kanterne. Umiddelbart foran rådhuset tænkte han sig en hæ­

vet plads med køreramper og ud mod rådhuspladsen afsluttet med

en udbuet stenbalustrade, i hvis midte han anbragte en bred trappe

på en halv snes trin. Forskellen i højden, der betingede denne trappe,

fremkom dels ved at den indre forplads var hævet over det virkelige

terræn, dels ved at den ydre forplads skrånede ned mod stenbalustra­

den og trappen. Dette skrånende terræn fik derved en form, der no­

get lignede en hul, men meget flad muslingeskal.

Efter Nyrops mening gav man derved rådhuset større anseelse,

jordsmonnets naturlige fald nedad mod dets forside blev modvirket

og ligesom ophævet ved den frembragte skråning. Han mente også at

den indre forplads’ fremadbuede form ville have en heldig virkning

på bygningens vandrette linier.

Nyrop bragte samtidig forslag til ordning af arealet mod Tivoli,

hvor han ville anlægge en rådhushave, da der næppe ville blive no­

gen særlig trafik der. Vogne til og fra Langebro kunne ledes ad Ve-

stervoldgade. Der undgik man så ikke at have trafikken tæt på råd­

huset.

Pladsen bag rådhuset mod brandstationen kunne man godt gøre til

en rolig lille plads, omtrent som pladsen mellem universitetet og Vor

Frue kirke. Den skulle brolægges i felter og have brede fortove med

højstammede plataner.

I den efterfølgende parlamentariske debat i borgerrepræsentationen

var der ikke mange indvendinger mod Nyrops tanker. Det, der mest

blev diskuteret, var sporvognstrafikken på rådhuspladsen. Man var

meget bekymret for de heste, der kom fra Frederiksberggade. De ville

blive forfærdede over at skulle ud på denne plads, hvor der ganske

tæt på dem rullede sporvogne, ikke trukket sindigt af deres artsfæller,

men af elektricitet!

Om muslingeskallen mente en enkelt borgerrepræsentant, arkitekt

Københavns rådhus

75

år

55