![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0052.jpg)
Egil Shall
Valdemar Koch, Nyrops tidligere konkurrent, forsvarede projektet
med bl. a. de ord: Højt- og lavtstillede, dannede som udannede ville i
denne imponerende hal modtage et indtryk af at blive sat halvt i knæ.
Dermed bekræftede han Nyrops egen udtalelse om, at et lignende
rum ikke ville kunne findes nord for Alperne.
Ved borgerrepræsentationens 2. behandling af sagen den 18. juli
1892 blev fællesudvalgets indstilling vedtaget med 23 stemmer mod 8.
Senere hen havde Koch dog adskillig kritik, han var tilfreds med
tårnet indtil spiret, som han fandt for plumpt, især da det skulle dæk-
kes med kobber, som fordrede en lettere udformning end et stenspir.
Tinderne, som indeholdt ventilationsrørene, fandt han for brede. Han
var ikke glad for de brede vinduer, men da de vel var nødvendige af
hensyn til lyset, ville han finde sig deri. Det tårn (duetårnet), som af
sluttede hovedbygningen, var ottekantet, hvorved det mindede for
meget om den nordtyske arkitektur. Da rådhuset iøvrigt ikke var holdt
i nogen bestemt stilart, var dette uheldigt. Nyrop havde drevet sin ori
ginalitet for vidt på eet punkt, mente Koch, nemlig ved at anbringe
en spidsbue over vinduet på den store gavl som afsluttede hovedbyg
ningen. (Den findes den dag i dag og er en rund bue, der går op i en
spids). Overgangen fra hovedbygningen fandt han for urolig, ligesom
den øverste del af mellembygningens facade og det øverste af sidebyg
ningernes facader i gården.
Rådhuset blev bygget i perioden 189 3 -1903 , stort set efter pla
nerne fra 1892 (Rådhus I I I ) . Baghuset blev ind mod den åbne gård
forhøjet med en etage, så sidefløjenes og baghusets 3. sal fik ens små
tætsiddende vinduer ind mod gården.
Grundudgravningen var færdig 2 1. juni 1893. Til fundamenternes
beton anvendtes cement fra Mecklenburg, grus fra Amager og singels
fra Hedehusene og Stevns. Frederiksholms teglværk leverede hårdt-
brændte flammede sten, hvoraf særligt udsøgte anvendtes til indven
digt synligt murværk. T il det udvendige murværk leverede Mølle
gårds teglværk ved Lyngbyvejen røde håndstrøgne sten. Den hugne
sokkel blev opført af bornholmsk granit, til ydersiderne kom den fra
Rønne, til den åbne gård fra Allinge.
Som konduktør ved rådhusbyggeriet ansatte man arkitekt Emil Jø r
gensen. Han lagde vægt på, at materialerne til byggeriet blev så ud
søgte som vel muligt. Det opsving, der i Danmark derefter skete på
52