Previous Page  51 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 203 Next Page
Page Background

Københavns rådhus

75

år

udtryk forkastede hans arbejde. Overpræsident C. S. Klein sluttede

sig også til Sommerfeldt og fremhævede den overdækkede gård som

noget særlig smukt.

Ved afstemningen blev flertallets indstilling vedtaget med 1 1 stem­

mer mod 4, men Meldahl havde afgivet en minoritetserklæring, hvori

han foreslog at Rådhus I I I ikke blev approberet som endeligt grund­

lag, men at man ved fornyet forhandling med Nyrop søgte at tilveje­

bringe et bedre projekt.

Ved borgerrepræsentationens møder den 1 1 . og 18. juli 18927 iv­

rede Meldahl da også kraftigt for sit standpunkt, og han sluttede sit

sidste indlæg med Goethe-citatet om den, der i sin stræben efter at

være original ikke vil lære af fortiden: Das heisst, wenn ich ihn recht

verstand: »Ich bin ein Narr auf eigne Hand«.

Under debatten i borgerrepræsentationen kom flere talere (Borup,

Kayser, Hammerich) ind på forrige års skitser. Hverken underudval­

get eller Nyrop selv havde været så optaget af det oprindelige projekt,

at man var forudindtaget mod enhver anden løsning. Udvalget havde

begyndt sit arbejde med at meddele Nyrop de bemærkninger, som

medlemmerne havde, og bedt ham om at tage hensyn dertil. Det hav­

de han gjort, selv tanken om at opgive den overdækkede gård havde

han behandlet loyalt, men ingen kunne fortænke ham i at han var af

den overbevisning, at hans tanke i modificeret skikkelse måtte fore­

trækkes, selvom han nok troede at der kunne komme noget ud af hans

andre forslag. Der havde på initiativ af Sommerfeldt været afholdt en

afstemning, hvor 6 mod 2 erklærede sig for at arbejde videre med det

reducerede projekt.

Strøm foreslog at standse behandlingen og sende sagen tilbage til

fællesudvalget, for at der kunne gives dettes mindretal lejlighed til

ved Nyrop at lade udarbejde en ændret plan. Begrundelsen var at

mindretallet ønskede den overdækkede gård udeladt, dels af økono­

miske hensyn, dels af arkitektoniske.

Borgmester Hansen kaldte skitserne fra 1891 for løse udkast, der

var fremkommet, fordi mindretallet havde erklæret, at det ikke øn­

skede helt ud at følge Nyrops plan, men det havde ikke været muligt

for dette mindretal at få et andet projekt frem. Når der nu i borger­

repræsentationen kom et flertal for den foreliggende plan, ville man

få et rådhus, som mange var utilfreds med.

4*

5 1