50 / 203
Egil Shall
dringer, som et nyt fællesudvalg på 8 medlemmer (3 fra magistraten,
5 fra borgerrepræsentationen) måtte godkende. Bygningsudgifterne
skulle fastsættes til 3 millioner kroner.
Borgmester Hansen udtalte sig udførligt og stærkt imod Nyrops sid
ste projekt, der afveg så lidt fra de tidligere, at det næppe ville være
istand til at omstemme nogen. Nyrop havde, mente Hansen, ved sit
arbejde bemægtiget sig bygherren. De, der nu stemte for Nyrops råd
hus, ville sikkert, når det var færdigt, komme til at fortryde det. Han
anså den overdækkede gård for unyttig, da der sikkert kun ville blive
brug for den hvert 20. år, og han troede ikke at de 3 millioner ville
være nok.
Severin Jensen mente blandt andet, at den overdækkede gård ville
blive kostbar at vedligeholde og den havde skylden for den urimelige
festsal, der var alt for lang i forhold til bredden.
Strøm var også imod den overdækkede gård og var betænkelig ved
de 3 millioner.
Meldahl var den, der brugte de stærkeste ord mod Nyrop. Det var
ved denne lejlighed, at han udtalte som sin mening, at efter hans 30-
årige erfaring ville Nyrops arbejde være blevet kasseret ved arkitekt
skolen. Bygherren havde ikke været ledende og kontrollerende. Blandt
manglerne ville han fremhæve trappernes uheldige beliggenhed, de
urimelige gallerier udfor den lukkede korridor, at korridorerne ikke
var inddraget i den overdækkede gård og at denne var altfor kostbart
udstyret. Facaderne var ikke tiltalende, sidefacademe lignede nær
mest pakhusfacader. Projektet var blevet stadig dyrere og byggesum
men ville sikkert overstige de 3 millioner.
Borup imødegik Meldahl og anførte, at man altid var gået ud fra
en byggesum
ipå 2 /2
million og aldrig et lavere beløb.
P. F. Koch beklagede, at minoriteten og majoriteten ikke var kom
met hinanden nærmere ved den nye plan. Hansens indvendinger var
så ofte blevet gendrevet, at han ikke ville gøre det igen og årsagen til
at Meldahl ikke kunne sympatisere med Nyrop skulle søges i at de re
præsenterede forskellige retninger.
Sommerfeldt troede ikke at der kunne opnås mere ved at fortsætte
forhandlingerne og ville overlade sagen til kommunalbestyrelsen. Her
til sluttede både Giødesen og Kayser sig. Denne sidste fandt det mær
keligt, at minoriteten, som dog havde anbefalet Nyrop, nu i så stærke
5 0