68 / 75
Det, vi helst v il h ave vort F irm a regnet
for, er at væ re en god F rem sk a ffe r og en b il
lig Fo rd eler a f de V arer, v i hand ler med. F o r
brugerne k ræ v er at fa a de fornødne V a rer d is
tribueret med saa fa a Omkostninger som m u
ligt, og dette Konsum entstandpunkt kan ikke
afvises. B aad e politisk, socialt og m erkan tilt vil
det altid b live Spø rgsm aalet: hvem kan fordele
Produktionen b illigst, hvem kan gøre det med
de m indste Omkostninger og de m indste
A vancek rav? H vad vi i den Retn ing allerede h ar
præsteret, giver os Haab om altid at kunne
væ re med i Konku rrencen om den mest øko
nom iske F o rd e lin g a f V arern e indenfor vor
B ranche.
V i er ikke bekym ret for, at nogen S lags
P lanøkonom i eller anden frem tidig Fo rd e lin g s-
p lan for V a rer v il overflødiggøre Købmandens
Gerning. Den skal til som et nødvendigt Led
mellem F ab rik an t og Fo rb ruger. Den første
Udvæ lgelse a f A lverdens F ab rik a ta er K øb
mandens Sag. L a a det A rb ejde til Fo rbrugeren ,
kunde han ikke overkomme andet. Han staar
sig ved at væ lge V arern e i d e r i g t i g e
Butikker.
Vort Ideal af Vareom sæ tn ing er dette, at V a
rerne under en kynd ig Købm ands Hænder b li
ver netop saa meget mere væ rd end Indkøbs
prisen, som han s A vance udgør. Og det kan de
b live ved deres lette T ilgæ ngelighed og ved den
Væ lgen og V ragen , der er gaaet forud for deres
T ilsynekom st i Butikken , og ved den Indsigt,
der overhovedet er disponeret med. A lt dette er
Købmandens Indsats. Hvor store Omkostnin
ger, der saa forøvrigt m aa bruges for at faa
V arern e flyttet fra F ab rik an t frem til F o r
bruger, afhænger bl. a. af, h vilken »Maade« de
flyttes paa, og er forøvrigt et Spø rgsm aal om
sund Sparsomm elighed. Salgsudgifterne m aa
staa i et rim eligt Fo rho ld til Omsætningens
s aMELl-S
‘
varehu
;
z f
64
Varehusets Vognpark 1931.