71 / 75
maet. Men T id en er gaaet godt for os. V i h ar
h aft nok at bestille, og vi h a r haft Udbytte af
vort A rbejde, ikke blot materielt, men ogsaa i
rigt Maal paa andre Maader. V i h a r kunnet
glæde os over vor Haandtering, over H and lin
gen i at handle og over alt, h vad dermed følger.
V i h ar kunnet glæde os over hver Handelsdags
Spænding baade i de A ar, hvo r det gjald t K am
pen for Levebrødet, og m aaske endnu mere
senere, hvor det blev Kam pen for F irm aets
videre Udvikling, det kom an paa. V i h ar
virk e lig følt noget a f det, den engelske V a re
husbesidder Gordon Selfridge kald er »the ro
mance of commerce«.
N aar undertiden nogen interesseret har
spurgt til vort Befindende som Købmænd, har
det næste Spø rgsm aal ofte væ ret: Hvordan
deler De og Deres B roder Sam arbejdet, og
hvordan kommer De og han ud a f det med h in
anden? — Jo T ak , h a r vi kunnet svare, vi
h ar indbyrdes det mest harm on iske Forhold,
og vort A rbejde deles ogsaa godt, for vi a rb e j
der ikke sammen, vi a rbejd er parallelt. I B e
gyndelsen a f vort Kompagniskab sagde vi fo r
øvrigt til saadant Spørgsm aal: P. M. Daell kø
ber, og Christen Daell sælger. Men efterhaan-
den passer den D istinktion ikke længer, om den
nogensinde h ar været helt udtømmende. Nu
m aa vi vist sige, at vort A rbejde bestaar for
begges Vedkommende i at planlægge og i at
adm inistrere. V i h ar hver vore sæ rlige In
teressesfæ rer indenfor Varehuset, endnu noget
afgrænset a f de gam le L in ie r for Køb og Salg,
og hvor disse k rydser hinanden, kommer vi let
overens. V i kan her tilføje, at vi hver for sig
altid h a r forlangt og ydet hinanden den størst
mu lige F rih ed i alle D ispositioner og Forhold,
og vi h ar ald rig desavoueret hinanden. Dette
til m u lig Læ rdom for unge Handelsmænd, der
paatænker at gaa i Kompagni.
Nu ved 25 A ars-D agen for vort Kom pagn i
skabs Oprettelse h ar vi foruden en Del Ønsker,
der m aaske gaar i Opfyldelse, i alt F a ld eet,
der ikke kan opfyldes. Det lyder nem lig i al sin
Umulighed saaledes: Gid det v a r i Dag, vi
skulde til al begynde paa de svundne 25 Aar.
67