79 / 90
Men endnu har ej Sneen ta*et Kuløren af hans Lok
Reformer kom til Skolen, som
Har gavnet og fornøjet,
Det barske faldt, han saa, det gjaldt
D et glade Smil i Øjet.
Han resolut med Fortid brød,
Af Klaps er Kinden sjælden rød,
Og de er
alle
„Leffere“ af Mandagsgrød.
Naar at vi Skorper F est i Aften har
V elsete Gæster hos de manges Fa’r
Komme vore Ønskers Tal
Nærmest om hans smukke Kald,
De gode, brave Drenge frem i Livet føre skal.
Ja, gid at han et mægtigt Spand
Af Aar end har tilbage,
Saa at han kan, trods Tidens Tand,
Faa mange stolte Dage.
Vort Ønske gaar fra Hjertet frem,
Det kommer jo fra alle dem,
Der elske maa vort kære, gamle Barndomshjem.
—
8
—
Den smukke Majaften var en Oplevelse for alle Deltagerne,
ingen nogensinde vil glemme. Foreningen vandt sig ved den
Lejlighed en Ven, hvis Interesse blev vakt ved at se, hvorledes
Stiftelsens Sønner i Sammenhold plejede Fosterbroderskabet
fra Barndomshjemmet. Det var Kancelliraad Thorups Søn, Ju-
stitsraad
Vilhelm Thorup,
som i Fortsættelse af Faderens Gav
mildhed skænkede Foreningen:
V ilhelm Thorup o g H u stru C a
ro lin e A m a lie Tho rup s L e g a t, Kr. 10.000,
til Bortgivelse af Fri
boliger i Opfostringshusforeningens Stiftelse. Legatet traadte i
Virksomhed paa Foreningens 30 Aarsdag, paa hvilken det saa
blev muligt at bortgive de to første Friboliger. Justitsraad Tho
rup udnævntes til Æresmedlem den 15. August 1899 og var til
sin Død den 23. Juni 1914 Opfostringshusforeningens trofaste Ven.
I November 1899 fejredes en Festlighed til Ære for For
eningens Formand Litograf Viggo Møller, paa 25 Aarsdagen
for hans Indtræden i Foreningen. Ved denne Lejlighed blev
følgende, af G. B. Soelberg skrevne Sang, første Gang sunget.
76