Previous Page  82 / 90 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 90 Next Page
Page Background

Efter Aarhundredskiftet var de første Aar helliget et indre

Arbejde i Foreningen, som efter Halvfemsernes store Fremstød

trængte til en Hvileperiode.

A d o lp h H e rm a n se n

, der 1900 af­

løste Viggo Møller som Formand, var den rette Mand til denne

Gerning; faa har som han haft Venner i Opfostringshusforenin­

gen og ingen saa velfortjent. Da han døde i 1908, brat efter en

Operation, var Sorgen almindelig; for det at have kendt Adolph

Hermansen er ensbetydende med at have kendt en af Opfost­

ringshusets bedste Sønner, hans Minde vil leve i vor Forening

til sene Tider.

Det kgl. Opfostringshus’ 150 Aarsfest i 1903 fejrede Forenin­

gen ved at skænke Stiftelsen nye Undervisningsapparater til

Gymnastik samt med at paabegynde Indsamlingen til

O p fo s t­

r in g sh u s e ts J u b ilæ u m s le g a t,

stiftet af fhv. Elever. Legatet, der

takket være

G e o r g L e n d o r ff’s

Arbejde naaede et Beløb paa

K r. 6 .300.

blev afleveret paa Foreningens 40 Aarsdag, 18. Marts

1912.

Den udførlige Omtale af Foreningens Oprindelse, dens Til-

bliven og Liv i de første femogtyve Aar er givet saa fyldigt

som Pladsforholdene har tilladt det, i den Hensigt at redegøre

for Karakteren af den hele Virksomhed, og da Retningslinierne

for denne er blevet holdt i de næste 25 Aar, er det derved

blevet muligt at referere disse Aar mere summarisk. Omkring

Aarhundredskiftet begyndte der at lyde Røster i Foreningen

med Krav om at udvide Hjælpsomheden til ogsaa at omfatte

Ungdommen. Udviklingen var dengang naaet saa vidt, at det

blev mere og mere mærkbart, at noget alvorligt var paa Færde.

Arbejdet paa at skabe

en H jæ lp e k a s s e

toges første Gang op i

1901; men der blev først rigtig Liv om denne Sag en halv

Snes Aar senere. I nogle Aar havde Ungdommen

en I d ræ ts ­

klub,

som desværre efter 3 Vintres flittigt Arbejde maatte give

op; Konkurrencen fra de store Idrætsorganisationer var vor lille

Klub for stærk. Da

C a r l L eh rm ann

i 1904 blev Formand, blev

der i de næste fem Aar lagt Vægt paa en kraftig Udfoldelse

af Foreningens selskabelige Liv, en Aarrække i Samarbejde

med Vajsenhusianerforeningen og Kirkeskoleforeningen. I 1909,

efter Justitsraadinde Josephsens Død, fik Foreningen foræret

79