110 / 191
106
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
O, du som gør, at den ydre Luft,
^
Skønt den ikke just altid er Rosenduft,
Trods Gammelmandssnak og’ Snusfornuft
Faar Indpas paa Svæklingekroppe.
Dig’ have vi alle en dybtfølt Trang
Til erkendtlig at mindes i Digt og Sang,
Og det burde vi gøre hver eneste Gang,
Vindverne har været oppe!
E fte rsta a end e Sk rivelse fra B e s ty re ren til P o litie t
kunde tyde paa, at der blandt Budene har væ ret nogle,
som i en snæver Vending trak Un iform sfrakken a f og
p an tsa tte den for at rejse manglende K on tan te r.
»Paa given Anledning tillader S tationen sig at fo re
spørge, om P o litie t skulde være villigt til at — om ikke
forh ind re, saa dog vanskeliggøre, at S tationens Bude
kunne p an tsæ tte deres Un iform sstykker hos de fo rsk e l
lige Pan telaanere«.
D a i 1 8 8 4 Christiansborg brændte, og Gn isterne fra
B rand sted e t regnede ned over det omliggende K v a rte r,
var man ogsaa paa Hovedstationen belavet paa at møde
en mulig Antændelse. D e t gjald t foruden Tagetagen at
b e sky tte et aabent Tremm esku r i Gaarden , hvor M a -
terialforvaltningen havde en D e l Sager staaende.
D e r blev fy ld t Vand i store K a r, og gamle Læ d e r
brandspande stod op stillet i Ræ kk e r med Vand parate
til Slukning. D en B randvag t, som i fornødent F a ld
skulde tage Affære, bestod a f 6 Postbude og 6 T e le
grafbude.
D e r blev dog in te t brændende at slukke udover den