120 / 191
116
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
P a a den anden Side sidder F o lk og p a sser paa Pengene,
og en i Un iform som løber ud og ing og p asser paa,
a t di andre b e stille r noget.
Saa blev je g p re seng teret for K on tro lø ren , som er
en rig tig rar Mand.
Og m eget venlig. Og han v iste
mig alle Apparaterne og fo rta lte mig hvad for S ta tion e r
der laa.
Han sagde je g skulde møde til T jen e ste den næste
Dag. J e g synes voldsom godt om ham .
Og han gav
mig Haanden. Men je g tro r nu ogsaa nok, a t je g kan
p re sse alle dem , der sad og læ ste Av iser og grinede
og kikkede beondrende paa mig. —
I m in næ ste K o rrespongdanse skal je g fortæ lle om
T jene sten . Og k ritise re som deres Højvelbaarenhed har
ønsket.
Ærbødigst
Jens Peter Nielsen
Kgl. Stats Tillegraf Aspirant.
Højvelbaarne H r. R ed ag tø r!
H er er ligegodt ikke saa ra rt som je g fø rst troede.
Som je g sid st skrev troede jeg , a t K on tro lø ren var min
Gode Y en . Men da je g den fø rste Morgen gav ham
Haanden lod han som han ikke saa det og sagde jeg
m aatte ikke ryge paa S tationen . Og saa kom je g ud i
Ek sp ed ition en mellem Budene og di andre og m aatte
ligge i K on felu ttern e hvad der er uværdig for mig og
slikke paa Gummien og skadelig for Tungen. Og Om -