122 / 191
118
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
gangstonen er slet ikke fin derude og di onge liar ingen
R e sp e k t for di gamle, som er deres Overordnede. Hvad
je g godt kan lide fordig det stemm er med mine P ren g -
ciper.
D en allerførste Dag je g var der gik der Ild i en
Pap irkurv . Ved Selvantændelse.
Og je g vilde slokke
med en M aa tte. Hvad jeg ikke m aatte, da det gjorde
værre.
Og der var ingen Vand i Sp rø jten og h eller
ikke i Vanrørerne med Se jlen e der ikke m aatte b rækkes
uden i lideb randstilfæ lde. Hvorfor man kunde sp a ret
sig det. Men nu b liver Ku rvene tøm t bver tred ie Tim e,
og di ta ler om , der ikke mere skal ligges i K a k k e l
ovnen og h eller ikke tændes Gas, fordig det er brand
farlig. Og man kan ikke være forsigtig nok.
J e g bar følt mig krænket fordig jeg er bleven Om
deler som slider paa Saalerne og Værdigheden. Og
ved H v id t-S to n er di allesammen demoraliserede. S aa
at di ligeglad sender den ene D ep esje efter den anden
uagtet der k la rt og tydelig staar »Svig« i tjen stlig e
Bemæ rkn inger. (»Sv ig« F o rk o rte ls e a f via Søndervig
for Telegr. til England ).
Nu ringer di inde ved H v id t-S ton med deres K lo k k e .
Som var je g en Opvarter der gik til Haande i en K n e jp e
og ikke kongelig A sp iran t. Og derfor maa je g slu tte
Jens Peter Nielsen
Kgl. Stats-Tillegrafist-Aspirant