37 / 191
D E N E L E K T R IS K E T E L E G R A F
33
» E r du gal! D e t kan aldrig lade sig gøre!« svarede
den anden. Men F riste ren vedblev: »Aa jo , B ud e t er
saa flinkt, han véd B e sk ed med a t skrue paa R e læ s e t,
hvis Ankeret skulde »hænge««. Overfor dette beroligende
Argument var den andens vel ikke særlig stæ rke M od
standskraft brudt, og de to gik saa efter at have in
stru eret det flinke Bud om at passe hele den danske
Hoved telegrafstation .
Imedens de unge Mænd sad nede i Jo rd bæ r-A n d e r
sens kølige Kæ ld e r og nød de læskende B æ r uden at
føle T ry kk e t a f deres Ansvar eller Samvittighedsnag
over deres Letsind ighed , vilde en ond Skæbne, at P e te r
F a b e r kom ind paa S tationen .
Han var ikke længe om at skaffe sig Underretn ing
om Grunden til, at B u d e t var alene paa S tationen , og
da de to Syndere kom tilbage, gik F a b e r rasende op
og ned ad Gulvet.
D e to unge M ennesker var h e lst krøbet i et
Musehul, da de saa den vrede D irek tø r. F a b e r styrede
lige løs paa dem og raab te :
»I har selvfølgelig je re s
A fsked ! P a a graat P ap ir!«
D e t gik im id lertid ikke saa galt, som det tegnede til.
F a b e r var jo en Mand i B esidd else a f baade e t godt
Humør og et godt H jæ rte. H eller ikke var det saa
heldigt pludselig at afskedige ca. 2 5 pC t. a f Stationens
samlede Personale, og da begge de unge Fo rb ryd ere
ellers var flinke og dygtige, lod F a b e r Naade gaa for
R e t, og de slap med en skarp Advarsel. D e to le t