32 / 191
28
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
B læ k , man havde god T id til a t udføre A rbejdet pyn
telig t, og sam tidig med Telegramm et fik Modtageren
overrakt Telegrafstrim len , hvorpaa det stod. Tanken
hermed var v ist, at F o lk skulde være overbevist om,
a t der virkelig forelaa e t Telegram . M ere end én Gang
hændte det, at en Modtager, naar han fik sit Telegram ,
in te re sse re t betrag tede den medfølgende, smalle P a p ir
strimm el med de m ystiske P rik k e r og S treg e r og ud
ta lte sin Forundring over, at Strim len endnu var saa
pæn efter at have løbet den lange Vej gennem T e le -
graftraaden.
D e indleverede Telegramm er tog man med en vis H ø j
tidelighed. D e r kunde afkræves B ev is for, at A fsen
deren var den, han udgav sig for at være, og det var
derfor held igst at have sin D a a b sa ttte st med, naar man
vilde afsende e t Telegram . 1 det indleverede Telegram
m aatte ingen R e tte ls e r findes, og Sk riften m aatte ikke
kunne udviskes; man sikrede sig derved, at Afsenderen
ikke senere kunde paastaa, Indholdet var bleven fo r
andret a f Telegrafvæsenet.
D e r m aatte i en privat D epesche ikke være over 1 0 0
Ord. E n Telegrafmand tænker med et stille Suk paa
Nutidens meterlange P resseteleg ramm e r! T ak sten var
lige ud ad Landevejen. F o r 1— 20 Ord beta ltes 1 D aler,
2 1— 5 0 Ord 2 D a ler og for 5 1— 1 0 0 Ord 3 D a ler uden
Hensyn til A fstanden mellem de paagældende S ta tione r.
Man regnede med runde T a l!
A t P ersona let ikke var overvældende s to rt fremgaar