27 / 191
DEN ELEKTRISKE TELEGRAF
23
at disse ikke skulde spilde Tiden med at gaa til Havnen
og vente paa Po sten .
D e r var dog engang en meget mobil R ep o rte r, som
havde faaet fa t i en a f disse Meddelelser, og hans B la d
blærede sig med a t være fø rste Sp rø jte til at bringe
en saa sto r Sjæ ldenhed som et regederligt Telegram
om P o sten s Afgang.
M aaske sky ldtes det K o llegernes M isundelse, maaske
ogsaa Generaldirektøren a f egen D rift var bleven fo r
arget paa det frække, form astelige B lad , nok er det,
Hans Stormægtighed dekreterede i en Ukas, a t de te le
grafiske M eddelelser om P o sten s Afgang frem tid ig skulde
tils tille s ham person lig i Konvo lu t med Em bed sseg l og
under ingen Omstændigheder m aatte aabenbares for
profane Øjne eller Øren.
D e t var en stramm ere Tobak end den, der i vore
Dage bydes en N yhedsreporter. Nu kan han frit gaa
ind og ud om trent allevegne og øse a f de sprudlende
K ild e r ; men den Gang blev der lukket for Vandet, og
P o sten bevarede sine Hemmeligheder!
E n Meddelelse i Datidens B lad e som den e fte r
følgende, vil nu blive læ st med e t overlegent Sm il, men
den Gang gjorde den sikkert e t imponerende Ind tryk
paa Læ sern e. D en lød saaledes: »Telegraferne i N ord
amerika bliver i den senere T id ofte b en y tte t til s e l
skabelig Underholdning.
D e t forekommer ofte, at to
P ersoner, som er over 2 0 0 M il bo rtljæ rne t fra hinanden,
ønsker at faa en lille P a ssia r med hinanden. D e aftaler