26 / 191
2 2
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
for andre, bedre kvalificerede, fordi Telegrafen var en
H e ls ta ts -In s titu tio n , og at det a f den Aarsag ikke var
nødvendigt a t have K end skab til det danske Sprog.«
Sene re indrømmedes det dog, a t vedkommende Officer
ikke havde tjen t i den S lesv ig -H o lsten sk e Armé, men
under K rig en havde opholdt sig i Lauenborg og nu
med Ive r lagde sig efter det danske Sprog.
D en fø rste L in ie b estod a f en K obb e rtraad inde
slu tte t i et B ly h y ls te r. D en blev nedgravet i Vejgrøften
godt 1 F od under Jo rd en . K u n 2 Aar var denne L e d
ning i B ru g ; saa gik man over til Lu ftledn inger.
Under A rbejdet med at etab lere Telegraflinien hændte
det, at en og anden in te re sse re t Publikumm er standsede
og betragtede den mærkelige Traad .
Saaledes var der
en Mand, som efter længe a t have staae t og med sag
kyndig, k ritisk M ine fulgt A rbejdets Gang, endelig tog
e t S tykk e Traacl op fra Jo rd en , hold t det op for Ø jet
og kiggede. D e re fte r sagde han henvendt til Lederen
a f A rb e jd e t: » Je g fo rstaa r ellers godt nok Telegrafens
Anvendelse og V irkemaade, men alligevel er jeg ikke
ganske k lar over, hvorledes Telegramm et kan gaa gen
nem denne Traad, da den ikke er hul.«
Nogen sto r Anseelse nød den første T e leg ra f ikke.
Man ankede over, at den var i en kummerlig F o r fa t
ning, men kunde dog besørge de nød tørftigste M edde
le lse r om P o ste rn e s Afgang fra Nyborg og K o rsø r.
D isse telegrafiske M eddelelser var dog slet ikke b e
stem te for Publikum , men kun for Postmændene, for