TraadenFraDenRødeGaard

DEN ELEKTRISKE TELEGRAF

D a man havde bygget de fø rste overjordiske L in ie r paa

Stænger re jste langs Landevejene, var der ofte F o lk ,

som lagde Øret mod en Telegrafpæ l for at ly tte til

Telegrammernes Beford ring . D e mente nemlig, det var

den der fandt S ted , naar de hørte den surrende L yd

a f V inden i Telegraftraadene. D e t var da heller ikke

saa mærkeligt, at der snart hos Almuen dannede sig

fan ta stiske F o re stilling e r om Telegrafens Anvendelse.

E n enfoldig Bondekone fik B re v fra sin Søn, der var

i F e lte n . Han skrev til sin M or om snarest at sende

ham e t P a r nye Skaftestøv ler, da de gamle var bund

løse. K on en købte Støv lerne til sin Dreng, men at

sende en P akke med dertil hørende Adressebrev , Ind

levering paa Købstadens P o sthu s osv. var jo noget om

stændeligt og langsom t. Nej, det skulde gaa anderledes

hurtig t, og hun havde da nok hørt om den mageløse

Telegraf, der var saa rap i Vendingen. Traadene kunde

hun daglig se fra sine V induer ud mod Landevejen .

D e t laa da lige for at sende Støv lerne pr. Telegraf.

Hun fik m alet Sønnens Adresse paa en P la k a t:

»T il

min kæ re D reng Je n s P e te r i F e lten ,« gik ud paa Vejen

og fik med en D e l B e svæ r anbragt Gagakkerne — a lt-

saa Sønnens — paa en Pæ l.

Den næ ste Dag gik hun ud for at se, om Støvlerne

var gaaet a f — og det var de! T il hendes Glæde havde

Drengen kv itte re t for M odtagelsen a f de nye Støv ler

med et P a r gamle bundløse Sk a fte r!

D e første Telegrammer blev nedskrevne med P en og