45 / 191
D EN E L E K T R IS K E T E L E G R A F
41
var hyppig Genstand for Paa ta le. D e t blev saaledes i
en Sk rivelse fremhævet, at paa Grund a f Fo rretn ingernes
Beskaffenhed kunde det ikke undgaas, der nu og da
blev enkelte ledige Øjeblikke. D isse m aatte im id lertid
ikke udfyldes ved hø jrøstet Sam tale eller ved M o rsk ab s
læsning, eller ved at vedkommende kastede sig hen i
Sofaen , som kun m aatte b eny ttes under Nattevagten
og ikke ved andre Lejligheder.
Ingen m aatte opholde sig paa S tationen udenfor den
Tid, han havde Vagt. (S ta tion en synes at have udøvet
en større T iltrækn ing paa P ersona let i dets F ritid , end
den gør i den nyere T id !) B esøg a f K o lleg er fra andre
S ta tione r var forhudt. D ersom Vagten varede saa længe,
at vedkommende trængte til en Forfriskn ing , m aatte
han gerne lade hente, hvad han behøvede, dog m aatte
Mad og D rikke nydes i Rumm et ved Siden a f det
egentlige A rbejdsværelse, og alt, hvad der havde K a
rak ter a f Selskabelighed , var forbudt.
E fterhaanden blev P ladsen optaget a f Telegrafborde,
og Sp iserumm et inddraget, og i mange Aar, ligetil 1 9 0 5 ,
havde P ersona let in te t sæ rligt Sp iselokale paa Hoved
stationen , ligesom heller ikke faste Sp ise tid er kendtes.
Man sp iste, som det kunde falde sig, ofte med T e leg ra f-
nøglen i den ene Haand og et S tykk e Smørrebrød i den
anden, og Maaltiderne kunde i hvert Fald ikke faa K a
rak ter af Selskabelighed paa den Maade.