KAPITEL VI
INDVIELSE MIDT I EN TRÆNGSELSTID
Med Sølysts erhvervelse var trængslernes tid imidlertid ikke overvundet. Ejen
dommens indretning til sit nye formål var forbundet med visse vanskeligheder,
men navnlig gav selskabets økonomi anledning til bekymring, især da man, som
sagt, stadig ønskede at bevare den gamle bygning på Vesterbro for at benytte
den til vintersammenkomsterne. Den bagerste del af haven ville man derimod
fortsat gerne sælge til magistraten, der imidlertid kun ville give 55 kr. pr. m2eller
ialt 973.500 kr. minus visse fradrag, således at salgssummen ville blive reduceret
til 858.500 kr. - et beløb Skydeselskabet i 1948 - samme år som det købte Sølyst
- mente at kunne acceptere.
Magistratens IV afdeling blev derved i stand til at udbygge den legeplads, som
var blevet anlagt på det areal, Skydeselskabet umiddelbart efter befrielsen 1945
havde stillet til rådighed for kommunen, og desuden ville der nu også kunne ind
rettes et offentligt parkanlæg i den del af haven, som børneinstitutionerne ikke
optog.
Foruden haven omfattede salget skydemuren ud til Skydebanegade, skyde
huset og en pavillon, men det skulle dog først træde i kraft, når Skydeselskabet
havde fået sig indrettet på Sølyst. Derfor åbnedes haven, hvis vedligeholdelse
blev underlagt stadsgartneren, først for offentligheden den 26. juli 1949, medens
en børneinstitution fik overladt skydehuset. Tidligere havde lederen af Vester
bros daværende politistation, politikommissær Svend Gredsted ytret ønske om
at få dette stillet til disposition for »Vesterbros Ungdomsklub«, og som et pla
ster på såret, da dette ikke havde kunnet lade sig gøre, havde Skydeselskabet be
villiget 300 kr. til Ungdomsklubben, svarende til hvad det hidtil havde givet til
Vesterbro Samaritan.
I forbindelse med Skydeselskabets forestående flytning blev der nedsat en
række udvalg til at varetage de forskellige opgaver, således et forpagtningsud
valg, et skiveudvalg, et riffel- og ammunitionsudvalg og et sangudvalg. Med
Helge Svendsen blev der sluttet kontrakt om tillige at overtage Sølyst, men den
fortsatte brug af bygningen på Vesterbro nødvendiggjorde en modernisering og
ombygning af køkken- og kælderforholdene og en flytning af konditoriet. For
at kunne bestride disse udgifter vedtoges det på generalforsamlingen den 8. juni
1949 at optage en prioritet i ejendommen. Intet synes dog at være sket, og knap
et år efter foreslog på generalforsamlingen den 12. maj 1950 formanden, br. læge
Fr. G. Jensen, at hensyn til selskabets økonomi at sælge Skydebanen. Direktør
Helge Svendsen tilbød at købe den for 2.050.000 kr. på nærmere vilkår, men han
6 8




