var ikke ene om budet. Br. direktør Carl Andersen oplyste, at Domus Medica
ligeledes var interesseret, men på grund af Helge Svendsens kontrakt ville det
sikkert blive vanskeligt at sælge til andre end ham.
På en ekstraordinær generalforsamling den 29. november 1950, hvor forslaget
om Skydebanens salg igen kom på bane, vedtoges det imidlertid at klare de lø
bende udgifter ved at optage et lån hos brødrene, og i et følgende bestyrelses
møde den 6. december blev der nedsat et udvalg, bestående af brødrene lands
retssagfører Eugen Olsen, højesteretssagfører Henning Hasle og direktør Carl
Andersen, til at lede forhandlingerne om bygningens salg. Samme dag afholdtes
et møde med direktør Paul Ingholt, der som formand for H & K ’s bestyrelse
havde ønsket at få oplysning om salgsbetingelserne. Købesummen var af selska
bet blevet fastsat til 2.100.000 kr., men da restaurationens omsætning var gået
tilbage, ville H & K kun give 1.750.000 kr. Helge Svendsen var naturligvis for
bavset over, at man ikke havde accepteret hans tilbud og stillede derfor en række
ret store krav vedrørende sin lejekontrakt på Sølyst, hvis han under H & K ’s le
delse samtidig skulle drive Skydebanen på Vesterbro, hvor brødrene, selv om
den blev solgt, fortsat gerne ville afholde deres vintersammenkomster, men da
det kom til stykket var H & K alligevel ikke interesseret.
I januar 1951 besluttede bestyrelsen sig derfor til at indlede forhandlinger
med Københavns kommune om køb af hele ejendommen, subsidiært af den re
sterende del af haven, og det viste sig da også at være den, magistraten især var
interesseret i, og som den derfor tilbød at købe for et beløb mellem 400 og
450.000 kr. I parantes bemærkes, at br. direktør Carl Andersen omgikkes med
planer om ud til Vesterbrogade ovenpå en bunkers at bygge en bazarbygning.
I slutningen af januar indkaldtes bestyrelsen til et møde på Amalienborg, da
kongen som formand for selskabet nærede et ikke urimeligt ønske om at blive
holdt underrettet om salgsforhandlingerne.
På et vist tidspunkt var stadsbibliotekar Carl Thomsen inde i billedet, idet han
ønskede at anvende haven til opførelse af et nyt hovedbibliotek, og 1. maj 1951
oplyste br. højesteretssagfører Henning Hasle, at han havde talt med direktør
Sigurd Thorsen i magistratens 1. afdeling, der havde meddelt ham, at overborg
mesteren snarest ønskede et salgstilbud på Skydebanen for at kunne forelægge
det i magistratsmødet mandag den 7. maj. Man enedes om, at tilbudet skulle
være 1.900.000 kr. I første omgang førte disse forhandlinger ikke til noget resul
tat, og et lille år senere i marts 1952 optræder Helge Svendsen atter som køber,
idet han nu med Marshall-hjælp i ryggen ønskede på grunden at opføre et hotel,
der skulle stå færdigt 1954. Såfremt dette kunne lade sig realisere, ville han være
villig til at købe Skydebanen for 2.000.000 kr. På generalforsamlingen den 23.
april 1952 bemyndigedes bestyrelsen derefter til på disse vilkår at sælge ejen
dommen, og på en ekstraordinær generalforsamling den 2. september 1952 fik
brødrene dels forelagt et »betinget skøde«, dels hvad der kaldtes en »overens
komst« med Helge Svendsen. Det ny Marshallhotel skulle hedde »Hotel Park
69